Ubehagelig hændelse: Flere borgere angrebet med makrel-i-tomat
Torsdag aften blev en både ildelugtende og ubehagelig affære, for flere beboere i Nørresundby.
Inden for et par timer oplevede flere nemlig at blive overfaldet af en flyvende omgang makrel-i-tomat.
Det skriver TV 2 Nord.
Kim Moos, der sammen med sin kone begav sig langs Forbindelsesvejen i Nørresundby, blev en af de uheldige ofre, da en mørk bil pludselig rullede op bag dem.
Flere har oplevet det
Fra bilen blev der råbt diverse skældsord af en person, der hang ud af vinduet, hvorefter makrellen blev kastet direkte efter dem.
Den chokerende oplevelse var så voldsom for Kim Moos og hans kone, at han valgte at dele den på sine sociale medier. Snart meldte flere sig på banen og berettede om lignende hændelser.
Kim Moos har valgt ikke at anmelde episoden til politiet, men håber i stedet, at de skyldige vil reflektere over, hvordan den ubehagelige oplevelse har påvirket dem, der har været udsat for den.
Dette fortalte han til TV 2 Nord.