Sindssygt finale-drama: Aalborg Håndbold henter uafgjort i sidste sekund

Aalborg Håndbold leverede onsdag aften et mirakuløst comeback i den første DM-finale mod GOG.
Efter at holdet blandt andet havde været nede med fem mål undervejs, så fik man uafgjort med resultatet 25-25 med en scoring allersidste sekund.
Jonas Samuelsson sendte det forløsende mål ind i sidste sekund, og dermed hentede Aalborg Håndbold en vigtig uafgjort på udebane i den første DM-finale.
“Hvilket drama i Gudme. Det blev en lang fight fra vores side, hvor vi med ryggen mod muren kæmpede i samtlige 60 minutter, og i allersidste sekund sikrede os et uhyre vigtigt point,” skriver Aalborg Håndbolds officielle side om kampen.
Kan hente guldet med sejr
Dermed kan Aalborg Håndbold med en sejr på søndag i Gigantium hente endnu et mesterskab med en sejr over GOG.
Vinderen af kampen bliver nemlig ny dansk mester, mens en uafgjort vil tvinge holdene ud i en tredje og afgørende DM-finale.