Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Trafikale ændringer: Nu starter arbejdet på de næste to etaper af Plusbus-forbindelsen

Af Emil Kjær Jørgensen

“Vi ved godt, det er træls lige nu. Men det hele skal nok blive godt igen – og endnu bedre!”

Sådan lyder sloganet for det ambitiøse Plusbus-projekt i Aalborg.

Og ja, det er lidt træls lige nu, og 1. marts markerede starten på de næste fem etaper af anlægsarbejdet til den kommende forbindelse.

Det medfører trafikale ændringer for biltrafikken og omkørsler for den kollektive trafik. De fem strækninger er:

  • Jyllandsgade fra Dag Hammarskjølds Gade til John F. Kennedys Plads (opstart 1. marts)
  • Kastetvej fra Dannebrogsgade til Badehusvej (opstart 1. marts)
  • Østerågade fra Østerågade til Algade (opstart 1. marts)
  • Bertil Ohlins Vej fra Pontoppidanstræde til Fredrik Bajers Vej (opstart 9. marts)
  • Sohngårdsholmsvej fra Humlebakken til Grønlands Torv (opstart 10. marts)

Som oversigten her viser, så er man allerede i fuld gang med tre af etaperne og i morgen, tirsdag, og igen onsdag starter man så på de sidste to etaper.

Det kommer naturligvis til at gøre situationen for busser og biler endnu mere træls.

Plusbus skriver selv om de trafikale ændringer:

Bertil Ohlins Vej fra Pontoppidanstræde til Fredrik Bajers Vej (Opstart 9. marts)

Bertil Ohlins Vej spærres for gennemgående trafik. Bløde trafikanter og servicekørsel kan fortsat krydse Bertil Ohlins Vej lige øst for kantinen samt øst for Damstræde 159.

I forbindelse med anlægsarbejdet vil der være omkørsler for den kollektive trafik. Omkørslerne vil være gældende frem til december 2021. I perioden kan stoppestederne AAU Kantine, AAU Kroghstræde og AAU Damstræde ikke betjenes. Som alternativ bliver der opstillet midlertidige stoppesteder på Niels Bohrs Vej og ved Regionshuset på Fredrik Bajers Vej.

Sohngårdsholmsvej fra Humlebakken til Grønlands Torv (opstart 10. marts)

Sohngårdsholmsvej vil i det meste af anlægsperioden være spærret for gennemkørsel, men der vil til enhver tid være adgang til funktioner og for beboere langs Sohngårdsholmsvej og tilstødende sideveje. Magisterparken vil i en periode blive afspærret på grund af ombygning af krydset mod Sohngårdsholmsvej. Der vil i denne periode sikres en alternativ adgang for bilister via en midlertidig adgangsvej.

Afspærringer med videre vil løbende blive justeret på strækningen i henhold til, hvor der arbejdes.

Fodgængere og cyklister har mulighed for gennemkørsel i hele perioden.

I forbindelse med anlægsarbejdet vil der være omkørsler for den kollektive trafik. Linje 2, 15, 54, 954X og natbusser vil i perioden ikke betjene Sohngårdsholmsvej, men vil køre omkørsel via Sønderbro.

Det nærmeste stoppested bliver ved Eternitten ved krydset mellem Sønderbro og Østre Alle eller ved Grønlands Torv. I perioden vil linje 14, 55 og 56 kunne benyttes fra stoppestedet Sohngårdsholmsparken. Omkørslerne vil være gældende frem til medio 2022.

Du finder meget mere info om det hele lige her.

Del artikel

Andre læser også