Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tørstig tyv anholdt: Drak sodavand og stjal fire pakker smør

Af Aske Bisgaard Pedersen
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Natten til søndag var ikke helt uden drama.

Her var en tørstig – og tilsyneladende også sulten – tyv nemlig på spil i Aalborg.

… og det var ikke kun lidt mad og drikke, der stod på tyvens indbrudsliste.

Det fremgår i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi.

Åben dåsecola første spor

Det var søndag over midnat, at en langfingret og ubuden gæst aflagde et skur i Tornhøjparken et visit.

Første spor i sagen var en åben dåsecola, som gerningsmanden havde drukket af.

Derudover kunne politiet konstatere, at der var forsvundet værktøj og fire pakker smør.

Senere blev en 28-årig anholdt med koster fra flere forhold.

Efterfølgende kunne de fire pakker smør igen blive udleveret til rette ejer, så der kunne komme smørrelse på søndagens morgenbrød.

Del artikel

Andre læser også