Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

TV2’s julekalender hitter igen: Her kan I besøge stederne

Af Stine Kjølby Christensen

Juleaften nærmer sig med hastige skridt, og det betyder, at udviklingen i årets julekalender Tvillingerne og Julemanden også bliver mere og mere spændende.

Som sin forgænger, Ludvig og Julemanden, er årets julekalender, der første gang blev sendt i 2013 med et gennemsnitligt seertal på 1,2 mio., optaget lige her i Nordjylland.

I Tvillingerne og Julemanden følger man endnu engang julemanden Nicolas (Lars Hjortshøj), der bliver snydt af den onde Dr. Schwartz (Nicolaj Kopernikus).

Heldigvis får han hjælp de tvillingerne, Sine og Peter, der bor på Klarupgaard med deres bror, mor og far.

TV2’s julekalender hitter igen: Her kan I besøge stederne

Herfra starter jagten på Lysets Sten, der ikke bare skal redde Nicolas  – men også hele julen. Det tager tvillingerne og Julemanden på en rejse gennem de mest attraktive lokationer i Nordjylland.

Det betyder samtidigt, at store som små i løbet af december har haft mulighed for at komme helt tæt på de kulisser, der har dannet rammerne for én af nyere tids helt store julekalenderhits.

Vi har samlet et overblik her:

Aalborg og omegn

Allerede i første afsnit kan vi følge både Julemanden, hans kone og tvillingerne, da de i anledning af december alle besøger julemarkedet på Gammeltorv.

Her bliver Nicolas hurtigt draget mod markedets mange lækkerier. Disse har vi samlet en udførlig guide over her.

TV2’s julekalender hitter igen: Her kan I besøge stederne

Aalborg midtby

Nicolas er også især begejstret for skøjtebanen på C.W. Obels Plads, og alle deres praktiske planer bliver da også udskudt et par timer, da han hellere vil agere skøjteprinsesse.

TV2’s julekalender hitter igen: Her kan I besøge stederne

Så hvis du vil skøjte i sporene på selveste Julemanden, så kan du faktisk det fra og med i dag, da byens splinternye skøjtebane har haft officiel åbningsfest. Det kan du læse mere om her.

Også i Cortesgyde blev der optaget flere scener til julekalenderen: Blandt andet den, hvor Nicolas, tvillingerne og Dr. Schwartz møder hinanden for første gang.

TV2’s julekalender hitter igen: Her kan I besøge stederne

Aalborg Kloster står for skud i julekalenderen.

Ved flere lejligheder besøger Tvillingerne og Julemanden klosteret, hvor de blandt andet bevæger sig rundt under kirkefløjen.

Her står nogle af kulisserne stadig bevarede, og det er muligt at se dem på guidede rundvisninger i klosteret.

TV2’s julekalender hitter igen: Her kan I besøge stederne TV2’s julekalender hitter igen: Her kan I besøge stederne

Aalborg Zoo

I Aalborgs Zoologiske Have kan man også prale af 15 minutes of fame  – her kiggede Tvillingerne og Julemanden nemlig også forbi i 2013.

Her blev tvillingerne blandt andet vist hvordan man kom ind i isbjørneburet. Den selvsamme isbjørn kan du selvfølgelig også møde i zoo  – vi fraråder dog, at man forsøger at følge i Julemandens fodspor ind i buret.

TV2’s julekalender hitter igen: Her kan I besøge stederne

På Zoofariscenen kan du også få taget årets julekort i selveste Julemandens kane, mens du overfor orangutangernes udeanlæg kan opleve (og gå ind i) den originale rekvisit i form af Stenens Grotte.

Læs mere her.

Klarupgaard

Julekalenderens absolutte hovedlocation er på den historiske Klarupgaard.

Her gik produktionsholdet ind på i alt 1100 kvm. for at skabe rammerne for tvillingernes hjem, hvor de bor med deres forældre, som herfra driver en gårdbutik med café samt catering.

Klarupgaard ligger knap 15 km. fra Aalborg på Egensevej 155, 9270 Klarup.

TV2’s julekalender hitter igen: Her kan I besøge stederne

Hirtshals

Udover de mange aalborgensiske destinationer, så er der selvfølgelig også andre nordjyske locations, der er værd at besøge.

Blandt andet Hirtshals Fyr, som Dr. Schwartz jo bor i. Og en lille bonusinfo; så er mange af rekvisitterne fra hans laboratorium udlånt af Aalborg Historiske Museum’s apotekersamling.

Det siges at der engang var en apoteker, der forstod sig på mørk magi, og derfor var apoteket fyldt med mange forunderlige samt sære miksturer og salver.

Apotekersamlingen byder også på historier om tørret hjorte blod, theriak, heksemel, kongerøgelse og magisk jord. Samlingen kan også opleves efter aftale med museet.

Thingbæk Kalkminer

Thingbæk Kalkminer lagde også lokalitet til optagelserne, hvor centrale episoder af julekalenderens historie foregik i de underjordiske kalkminer.

Kalkminerne er desuden en fantastisk seværdighed hele året rundt. I december måned inviteres der blandt andet til spektakulær lysfest, hvor du kan se 3000 lys tændes i den mørke og kølige undergrund.

TV2’s julekalender hitter igen: Her kan I besøge stederne

Skallerup

Dyregården & Ridecenteret hos Skallerup Seaside Resort var også en del af optagelserne til Tvillingerne og Julemanden. 

Her besøger Nicolas dyrefarmen i afsnit 3, hvor Carsten Knudsen går det forrygende som gåsefarmer. Og uanset om man er interesseret i at opleve kulisserne eller ej, så er den hyggelige gård uden tvivl et besøg værd.

Læs mere her.

TV2’s julekalender hitter igen: Her kan I besøge stederne

Del artikel

Andre læser også