Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Tv-station med skjult kamera i Gaden: Stripklubber kan tvinges til at lukke

Af Redaktionen
Foto: Pxhere
Foto: Pxhere

På overfladen er de “kun” stripklubber.

Men man kan også købe sex på flere af Jomfru Ane Gades stripklubber. Det afslører TV2 Nord i en større serie, som de har kørt både søndag og mandag.

Her har de sendt flere af deres journalister undercover med skjulte kameraer og mikrofoner for at afdække om der også foregår prostitution i Aalborgs populære festgade.

4.000 kr. for sex

Helt konkret har de besøgt stripklubberne Paradise Girls og Red Light, hvor de er blevet tilbudt at købe sex fra nogle af pigerne.

“For 4.000 kroner ekstra bliver vores ene muldvarpe tilbudt sex af stripperen, som har ført ham ind i det aflukkede rum, hvor den private dans foregår.

Efter tilbuddet om ekstrabetaling for sex, gør stripperen, hvad hun kan for at få vores muldvarpe overtalt til at betale de 4.000 kroner for sex.” skriver TV2 Nord.

Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen er også formand for bevillingsnævnet.

Her kigger man nu alvorligt på, om man skal fratage bevillingen til både alkoholbevilling og bevilling til stripklub.

Kan blive tvunget til at dreje nøglen om

Stripklubberne i Aalborg har tilladelse til at vise strip med en afstand på fire meter mellem stripperen og publikum. Mister de deres bevilling vil  stederne være tvunget til at dreje nøglen om.

“Hvis det er op til mig, så synes jeg de (Club Red Light og Paradise Girls, red.) skal lukke i morgen.

Der er givet tilladelse til strip, men det her, det er jo tydeligvis noget helt andet, som de foretager sig derinde.

Derfor synes jeg også, at den type restaurationsdrift ikke hører hjemme i Jomfru Ane Gade,” siger Thomas Kastrup Larsen til TV2 Nord.

Du kan se deres undercover-reportage her

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.