Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Troede kunde brændte inde: Mikkel og hans kammerat tog en hurtig beslutning

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Mikkel Carlsen og hans kammerat fik sig noget af et chok, da de søndag aften lidt efter kl. 23 gik forbi Netto i Danmarksgade.

Masser af røg i den lukkede butik og en mand fanget bag de låste døre.

“Vi troede, at der var brand i butikken, og han signalerede, at han var ved at blive kvalt. Så min kammerat og en anden forbipasserende tog en hurtig beslutning og begyndte at kaste sten på ruden for at få ham ud,” fortæller Mikkel Carlsen, der selv greb telefonen og ringede 112.

“Det var en ret ubehagelig situation. Og ikke lige, hvad vi havde regnet med. Vi var bare på vej på McDonald’s,” fortæller Mikkel Carlsen.

Kunde blev låst inde

På det tidspunkt vidste de tre forbipasserende ikke, at der var tale om røgkanoner og ikke en decideret brand.

Situationen opstod, da en uheldig kunde af uvisse årsager var blevet låst inde, da sidste medarbejder lukkede og slukkede. Herefter var alarmsystemet gået i gang – blandt andet med røgkanoner.

De to mænd forsøgte ihærdigt, men forgæves at kaste sten igennem ruderne, inden medarbejderen, der havde låst butikken af, kom løbende og endelig kunne hjælpe den strandede kunde ud.

Kort efter var politiet også på plads ved butikken efter en anmeldelse om, at der angiveligt var et groft hærværk mod butikken i gang – altså de to mænd, der kastede brosten på ruderne.

“Heldigvis var politiet meget forstående, og kunne godt se, hvordan tingene hang sammen,” siger Mikkel Carlsen, der fortæller, at betjentene benyttede lejligheden til at træne lidt med den hund, de havde taget med til “gerningsstedet”.

Mikkel Carlsen og kompagni talte ikke med den uheldige kunde efter den nervepirrende begivenhed. Da der var tale om røg fra røgkanoner, skulle kunden dog aldrig have været i livsfare, selvom situationen uden tvivl har været ubehagelig.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.