Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Trist nyt: Isbutik i midtbyen lukker

Af Emil Kjær Jørgensen

I april åbnede Ny Lundgaard Ismejeri en helt ny butik i Bredegade i Aalborg.

Men nu er det slut – i hvert fald for i år.

Det bekræfter de over for MigogAalborg.

“Vi har vurderet, at det ikke er rentabelt for os at holde butikken åbent resten af året.

Det skyldes både de enormt høje energipriser, og så er turistsæsonen også ved at gå på hæld her i Nordjylland,” fortæller Maj-Britt Kjær Sørensen, der er medindehaver af mejeriet.

Ikke et farvel til byen

Ny Lundgaard Ismejeri er kendt for at lave gourmet is af højeste kvalitet.

Der er ingen kunstige tilsætningsstoffer, og der bruges frisk mælk direkte fra den økologiske gård i Midtjylland, Ny Lundgård.

Det er heller intet tilfælde, at gården og ismejeriet deler navn. Mejeriet ligger nemlig på gården, der er et økologisk mælkelandbrug med 80 køer.

“Vi lægger vores kræfter andre steder, og inden længe vil man blandt andet kunne finde vores is i udvalgte dagligvarebutikker i Aalborg,” fortæller Maj-Britt uden dog at ville løfte sløret for hvilke endnu.

Det er heller ikke nødvendigvis helt slut med butik i Aalborg.

“Vi er blevet virkelig godt imod i Aalborg, og vi overvejer meget kraftigt at åbne en ny butik næste år – enten i Bredegade eller et andet sted i byen,” siger Maj-Britt.

Du kan følge med på deres Facebookside, hvor de løbende vil løfte sløret for planerne.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.