Trist nyt: Holles vinstue lukker
Holles Vinstue er en institution i Aalborg.
Vinstuen har over 60 år år på bagen, men nu er det slut.
“Holles Vinstue lukket fra d.d. Vi beklager over for alle dem der har bestilt borde, julefrokoster, fester mm. Jeg kontakter alle fra mandag af. Pga. sygdom mm. er det ikke muligt at holde åben,” skriver de i en opdatering på Facebook.
I 2019 genåbnede den ikoniske vinstue med nye ejere, men næsten fem år lukker man stedet ned.
“Vi takker alle Jer søde kunder, der i næsten 5 år har været med til at gøre det til en spændende rejse, vi har lært så mange søde mennesker at kende, vi har hygget os, vi har kæmpet imod en masse urimelige ods. Men nu er det desværre slut,” skriver de videre.
Holles Vinstue blev tidligere i år sat til salg, men der har desværre ikke været nogen, der ville overtage stedet.
“Af hjertet tak for alle de oplevelser vi har haft på turen, slutter de.