Tre retter med snacks: Prøv byens nye restaurant for 299 kr.

Der var ild i kommentarfeltet, da vi tidligere i år kunne afsløre, at Algade ville få et helt nyt spisested.
Det var det unge kærestepar, Freja og Gustav, der stod bag og glædede sig til at servere mormor-mad – på den gode måde – for aalborgenserne.
Modtagelsen har da også været fantastisk, og i dag står parret glade tilbage med en masse stamgæster … og nye ansigter, der stadig finder vej.

Prøv Hjemve for 299 kr.
Uanset om du er stamgæst eller ny kunde, så har du nu en formidabel mulighed for at prøve Restaurant Hjemves allerbedste retter.
Aalborg Eat Out kører lige nu for fuld drøn, og her har alle muligheden for at være med.
For kun 299 kr. kan du nemlig besøge nogle af byens bedste spisesteder og opleve, hvad de kan tilbyde. Hjemve er én af dem.
I den forgangne uge havde vi selv booket bord på Hjemve, der for første gang er med i Eat Out – og hvilken oplevelse!
En hyldest til mormor-køkkenet
Selvom “mormor-mad” ikke altid klinger specielt lækkert og måske kan lede tankerne hen på noget bistroagtigt, er det langt fra tilfældet hos Hjemve.
Med Gustavs erfaring fra gourmetrestauranter og Frejas baggrund inden for servicefaget har de to sammen formået at skabe et sted, der både oser af hjemlig stemning og en fantastisk duft af velkendt mad.
Når du får billet til Eat Out, får du en spiseoplevelse, der både minder dig om tiden hjemme hos din bedstemor, men også giver dig en særlig luksus, der i disse uger ikke kun er forbeholdt særlige anledninger og weekendaftener.
Restaurant Hjemve – Menu med 3 snacks & 3 retters menu:
Snacks:
Sprød Gris
Grissebasse – persille – havgus
Gylden kugle
Kartoffel – bacon – løg
Hjertevaffel
Hjemmerøget laks – creme fraiche – citron
Forret – Rejecocktail:
Rejesalat – thousand island – hjertesalat – mandler
Hovedret – Benløse fugle:
Okse – kartoffelmos – syltede perleløg – rødvinssauce
Dessert – Hjemmelavet æblekage:
Danske æbler – crumble- hvid chokolade – fløde
Den perfekte mormor-menu
Først får I serveret tre omgange snacks: Sprød Gris, Gylden Kugle og Hjertevaffel, der alle er lavet med kærlighed fra parrets egne mormor-minder.


Derfor er der naturligvis også rejecocktail til forret, men her er ingen serveringer i høje dessertglas eller overload af Thousand Island-dressing – i stedet får du en smuk og velsmagende ret, der får dine tæer til at trippe lidt af glæde under bordet.

Hovedretten var dog for os kronen på værket. “Benløse fugle” lyder måske ikke som noget, vi umiddelbart ville hylde, men i Hjemves fortolkning var det svært at lade være.
Det møre oksekød og den cremede kartoffelmos med syltede perleløg og rødvinssauce udgjorde for os den perfekte efterårsret – uden plads til forbedringer.

Desserten gjorde bestemt heller ikke oplevelsen dårligere. Den hjemmelavede æblekage med danske æbler, hvid chokolade og crumble var nok også den bedste, vi nogensinde har smagt.
Skynd dig – før det er for sent
Mens vi nød maden, kunne vi også nyde synet af den livlige Algade, hvor folk på den ene side sad og nød et spansk glas vin, mens vi på den anden side skålede i sovs og creme fraiche.
Lad os minde jer om, at denne oplevelse også kan blive din for kun 299 kr.
Eat Out kører igen i den kommende uge, og der er få pladser tilbage hos både Hjemve og resten af byens toprestauranter.
Du kan selv se hele listen lige her.