Vild i varmen: Tre mænd blev anholdt til Grøn Koncert
Søndag var Tuborg, Muskelsvindfonden og Grøn forbi Trekanten i Nørresundby.
Hele 21.000 nordjyder kiggede forbi, da kunstnere som Benjamin Hav & Familien, Medina og Suspekt gav den gas.
Det var samtidig sidste dag i en nordjysk hedebølge, så der var tryk på både scenen og varmen.
Flere problemer med opførslen
Sidst på eftermiddagen anholdte Nordjyllands Politi den første unge mand.
Det skriver de i døgnrapporten.
Han ville ikke lytte efter hverken vagternes eller politiets anvisninger, hvorfor han blev taget med en tur i detentionen.
Et par timer senere var den gal igen.
Samme sted begyndte en yngre mand at opføre sig aggressivt over for vagterne på pladsen.
Læs også: Har taget Aarhus med storm: Café har fået luksuriøs gelato-is Det skete, da de forsøgte at tale vedkommende til ro. Men lige lidt hjalp det.
Også han måtte en tur i detentionen.
Til at fuldende denne trekløver af dårlig opførsel blev endnu en ung mand anholdt kort efter kl. 19:30.
Han udviste voldelig adfærd ved at slå nogle af Hjemmeværnets køretøjer, ligesom han også skubbede til en hjemmeværnsmand.
Der var derfor ikke andre veje for ham end en tur i detentionen.