Travl aften: Beredskabet rykkede ud til flere brande i Vestbyen
Det kan godt være, minusgraderne fredag aften havde ramt Aalborg, men det forhindrede ikke flere brande i at bryde ud i Vestbyen i løbet af fredag aften.
Nordjyllands Beredskab fik først en melding om en brand på Olfert Fischers Gade kl. 18:23.
Her lød meldingen ifølge beredskabet på X, at der var ild i nogle møbler på en altan.
På den igen
Da beredskabet kom frem til lejligheden, havde ilden spredt sig til soveværelset.
Nordjyllands Beredskab fik dog branden under kontrol, og lejligheden er nu overgået til skadeservice, der skal vurdere skaderne.
Mindre end to timer senere måtte beredskabet tilbage til samme område, da en ny brand var opstået – denne gang på Herluf Trolles Gade.
Meldingen her lød på en røgfyldt lejlighed, og derfor blev der indsat røgdykkere på adressen, for at sikre lejlighedens beboere – ingen af dem var dog hjemme, fortæller indsatsleder Nicolai Kanstrup til Nordjyske.
Heldigvis var der ingen hjemme, og ilden blev slukket – men også her blev lejligheden beskadiget, og skadeservice har derfor overtaget opgaven.
Selvom de to brande er opstået nærmest et stenkast fra hinanden, er der ifølge indsatslederen ingen sammenhæng.
“Nej, det er fuldstændig tilfældigt. Der er ingen sammenhæng mellem de to, selvom det var i samme område,” oplyser Nicolai Kanstrup klokken 21.35 til nordjyske.
Station Aalborg er kørt til Bygnings brand-Lejlighed på Herluf Trolles Gade.
— Nordjyllands Beredskab (@NjylBeredskab) November 22, 2024
Meldingen lyder på røgfyldt lejlighed
Første biler er på stedet
Giv plads til udrykningskøretøjerne