Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fredag åbner ny italiensk restaurant i Aalborg: Se de første billeder indefra

Af Stine Kjølby Christensen

Den lille specialbutik og café, La Bottega, der har haft til huse i Adelgade 4 siden 2015, er nu for alvor vokset ud af lokalerne.

Et problem, som indehaver løser ved at flytte cafédelen ind i nabobygningen.

Dette sker officielt på fredag d. 10. juli kl. 11. 

Dermed er Carlo og hans mange restauranter nu enehersker i Brix’es Gaard, hvor både La Locanda, La Bottega og det nye sted ligger side om side.

Den tredje restaurant får navnet La Trattoria Popolare (sammentrukket til TraPo).

Fredag åbner ny italiensk restaurant i Aalborg: Se de første billeder indefra

La Bottega, der betyder butikken, bliver fremover, hvad den oprindeligt var tiltænkt: En butik med et endnu større udvalg af italienske specialiteter og takeaway.

Imens får La Trattoria opgaven at mætte de sultne gæster med et menukort, som de i forvejen kender og elsker.

“Når vi åbner op på fredag, så bliver det først og fremmest en fortsættelse af det koncept, som aalborgenserne allerede kender fra La Bottega,” fortæller Carlo og fortsætter:

“Stille og roligt kommer vi til at udvide og opgradere menukortet – men stadig til en fornuftig pris.”

Fredag åbner ny italiensk restaurant i Aalborg: Se de første billeder indefra

Vinbar og udvidet menukort

Det nye La Trattoria får over 60 siddepladser – når restriktionerne vel og mærke ophører. Dette bliver over en fordobling af kapaciteten hos La Bottega, mens der også bliver langt mere plads og luft mellem gæsterne.

“Det skal stadig være intimt, selvom det er et større lokale. Derfor har vi eksempelvis pyntet væggene med forskellige slaps tapet og lavet små “hyggekroge”, som man kalder det på dansk,” forklarer Carlo.

Fredag åbner ny italiensk restaurant i Aalborg: Se de første billeder indefra

Selvom opstarten i La Trattoria bliver med små skridt ad gangen, så er der mange flere planer på sigt.

Til efteråret forventer Carlo og Co. at blive færdig med restaurantens italienske vinbar, der får sit helt eget lokale ved indgangen, der vender mod Brix’es Gaard.

Her er idéen, at lokalet skal være et sted, hvor man enten kan starte eller slutte sin aften. Foruden vinen, der hovedsageligt kommer til at bestå af italienske vine, er der selvfølgelig muligt at købe snacks og tapasanretninger.

“Det skal være et hyggeligt sted, hvor man kan nyde et godt glas vin, bobler eller rosé,” forklarer Carlo og viser os lokalet, der ligger let tilbagetrukket, men dog stadig i forlængelse af resten af restauranten.

Alt i alt er der et helt naturligt flow mellem de mange steder, der selvfølgelig kommer til at samarbejde på kryds og tværs – blot mere fysisk adskilt end hidtil.

Fredag åbner ny italiensk restaurant i Aalborg: Se de første billeder indefra

Træder man ud i gårdhaven, blot få skridt fra La Trattoria, så kan man virkelig se og opleve, hvordan Carlo har fået skabt sig et lille italiensk imperie i den historiske købmandsgård.

“Folk kalder det for Little Italy, og dét er virkelig en drøm, der er gået i opfyldelse,” fortæller Carlo.

Nye selskabslokaler

Har du selv en drøm om at fejre en særlig begivenhed i de autentiske omgivelser, så er det også muligt.

På både 1. og 2. sal over La Trattoria kommer Carlo nemlig til at råde over hele to selskabslokaler, der får plads til hhv. 20 og 60 personer.

Fredag åbner ny italiensk restaurant i Aalborg: Se de første billeder indefra Fredag åbner ny italiensk restaurant i Aalborg: Se de første billeder indefra

Lokalerne er allerede taget i brug, og efterspørgslen er (ikke overraskende) stor.

Også her lever den italienske atmosfære i bedste velgående, og på trods af den store renovering skinner historien stadig igennem i både bjælker og det skæve, men meget charmerende, gulv.

Der er ingen tvivl om, at hvert eneste lokale omkring den lille aalborgensiske gård nok skal blive de helt perfekte værter for en lang række af gode begivenheder og oplevelser – store som små.

Hvad: TraPo åbner
Hvor: C.W. Obels Plads
Hvornår: Fra fredag d. 10. juli 2020

Aalborg Sushi Festival er tilbage

Prøv 22 stykker fra nyåbnede Yummi for 115 kr. eller gourmetmenuen fra Karma Sushi på 20 stk. for 210 kr. Se alle steder der er med og deres menuer lige her

Fredag åbner ny italiensk restaurant i Aalborg: Se de første billeder indefra

 

Del artikel

Andre læser også