Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Trafik-kaos i vente: Derfor afspærres Limfjordstunnelen tirsdag aften

Af Michael Qureshi

Du har muligvis set skiltene ved Limfjordstunnelen og undret dig.

Skiltene melder, at tunnelen er lukket tirsdag 6. september mellem 20-21. Dermed bliver eneste mulighed for at komme mellem Nørresundby og Aalborg hen over Limfjordsbroen. Men allerede fra klokken 18.00 kan der ventes lidt kaos i trafikken. For der begynder man at lukke ned, så kun et spor er farbart i hver retning.

Årsagen til, at man lukker helt ned for trafik i begge retninger på motorvejen er en stor redningsøvelse.

Man skal simulere en ulykke i Limfjordstunnelens ventilationssystem, og det kommer til at kræve et større beredskab med politi og redningstjenester.

“Vi beklager de gener, som øvelsen måtte give trafikanterne, men det er nødvendigt, at vi en gang imellem afholder større øvelser, så vi er skarpe, hvis ulykken en dag skulle ske,” forklarer politikommissær Palle Nielsen til TV2 Nord.

Politiet oplyser, at det forud for øvelsen vil være nødvendigt at afspærre tilkørslen fra Nørresundby ved Borgmestersvinget fra kl. cirka 18:00. Fra det tidspunkt henviser politiet al sydgående færdsel til tilkørsel via Sundsholmen. Denne afspærring opretholder politiet, indtil øvelsen er slut – det vil sige til omkring midnat.

Tidspunktet på den ene time mellem 20-21 skal man ikke tage så bogstaveligt. Det kan både trække i begge retninger, og trafikken bliver nok først helt normal på den nordjyske motorvej efter midnat tirsdag.

Fik du læst?

Nu er to toprestauranter åbnet i Aalborg: Kom med ind på Nam

Nam Aalborg

Del artikel

Andre læser også