Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aalborgs vildeste forhindringsløb: Kan du gennemføre Tough Trails?

Af Michael Qureshi
OBS: ARKIVFOTO FRA ET UDENLANDSK OBSTACLE RACE
OBS: ARKIVFOTO FRA ET UDENLANDSK OBSTACLE RACE

Der findes virkelig mange motionsløb i Aalborg og omegn. Der findes også en række specialløb.

Men det bliver første gang i fire år, at der i 2019 afholdes et decideret forhindringsløb i Aalborg. Løbet Tough Trails rammer Aalborg lørdag d. 4. maj.

Tough Trails er et ca. 6 km forhindringsløb som byder på udfordrende terræn, naturforhindringer og byggede forhindringer i Sohngårdsholmsparken.

Det melder Aalborg Event ud i en pressemeddelelse fredag.

Der er plads til alle uanset niveau.  Eliten sendes afsted først, og derefter løbende andre niveauer. Desuden er der også et specielt børneheat.

Manglede et forhindringsløb i Aalborg

Med lanceringen af løbet Tough Trails vil der for første gang siden 2015 igen blive afholdt forhindringsløb i Aalborg.

Arrangøren af løbet er OCR Atleten Katja K. Christensen, der ene kvinde har sat sig for at bringe denne type løb tilbage på Aalborg-kortet.

“Jeg kan ikke lægge skjul på, at mit hjerte banker for OCR (Obstacle Course Racing).

Samtidig synes jeg virkelig, at der manglede et forhindringsløb i Aalborg.

Som udøver af disciplinen har jeg haft mange idéer til, hvad sådan et løb skulle indeholde for at give den størst mulige oplevelse til flest mulige deltagere, så da idéen opstod, kastede jeg mig ud i det,” fortæller Katja K. Christensen, der tilbage i 2014 blev bidt af OCR og siden har dyrket sportsgrenen på eliteplan.

Aalborgs vildeste forhindringsløb: Kan du gennemføre Tough Trails?

Plads til alle uanset niveau

Selvom Katja selv er eliteatlet og har tilrettelagt et løb, hvor en stor del af den danske elite deltager, er Tough Trails et løb, hvor alle med interesse for forhindringsløb kan være med.

“Selvom Tough Trails er et meget udfordrende løb, synes jeg også, at det er vigtigt at lave et løb, som kan være med til at udbrede kendskabet til OCR.

Derfor er der plads til alle uanset niveau.

Skulle der være en forhindring man ikke kan klare (og det vil der helt sikkert være), så får man blot en straf øvelse, og får lov at forsætte løbet.

Tough Trails indeholder også et børneheat, så hele familien kan faktisk være med,” afslutter Katja.

Tough Trails bliver afviklet i Sohngårdsholmsparken lørdag den 4. maj 2019. Ruten er på ca. 6 km.

Du får billet-info og programmet her

Del artikel

Andre læser også