Toppen af poppen: Iværksætter-stjerner samles til stort event
Skrevet af: Michael Qureshi
Det er noget af et felt af succesfulde iværksættere, der samles i Musikkens Hus onsdag den 14. marts.
Årets Innovationskick er stablet på benene af Region Nordjylland for at fremelske iværksætterånden hos unge i Nordjylland.
Der kommer både lokale erhvervs-helte som Jacob Risgaard, Andreas Helgstrand og Mads Peter Veiby der har formået at knække koden som succesfulde nordjyske iværksættere.
På plakaten finder man derudover kendte navne som sundhedsguruen Michelle Kristensen, Youtube-stjernen Kristine Sloth, Morten Resen og Emil Thorup.
Det er et sjældent stærk felt, der samles lige midt i Aalborg for at dele ud af deres viden og erfaringer inden for iværksætteri.
Kig forbi Musikkens Hus
Hvis du har den mindste drøm om at nå til tops på et tidspunkt med din egen business, så er du nødt til at kigge forbi Musikkens Hus til Innovationskick.
”Vi har haft mange succesfulde iværksættere på ønskesedlen til den 14. marts. Vi er stolte af, at det er lykkedes os at tiltrække nogle af de største kapaciteter i Nordjylland og fra resten af Danmark.
Det er alle iværksættere, som har noget på hjerte, og som kan være med til at fylde Musikkens Hus ud med deres erfaring, gode energi, og store personligheder. Det er en fremragende kombination,” siger specialkonsulent Louise Langbo Meyer fra Region Nordjylland til MigogAalborg.
Der diskes op med et tætpakket program, hvor man kan suge en masse nyttig viden til sig fra de her mange dygtige iværksættere.
Således kan man tilmelde sig en række zoner som eksempelvis Failure Zone. Her fortæller blandt andet Mads Peter Veiby om, hvordan fiasko førte ham videre til succes.
I Succes Zone står Jacob Risgaard fra Coolshop så med sin fantastiske succeshistorie.
SoMe-zonen er allerede et hit
SoMe-zonen er allerede et kæmpe hit med mange tilmeldinger, hvor Youtube-stjernerne Kristine Sloth og Alexander Husum fortæller om deres liv som professionelle SoMe-profiler.
Kristine Sloth
”Vi ved, at der er mange unge dygtige iværksættere og iværksætteraspiranter i Nordjylland. De går i skole om dagen, og flere arbejder på deres egen virksomhed om aftenen og i weekenderne.
De er sprængfyldt med gode ideer, de er motiverede og passionerede. Dem vil vi gerne give en ekstraordinær oplevelse, og et klap på skulderen.
De er mega seje, og vi håber at de fortsætter med at give den max gas, enten som iværksættere, eller som innovative medarbejdere i de nordjyske virksomheder.
Vi håber, at de kommer den 14. marts og kan spejle sig i nogle af de succesfulde iværksættere, og går hjem fyldt med energi og lyst til at give den en tand ekstra,” siger Louise Langbo Meyer.
Gratis at deltage med gratis transport
Det er gratis at være med, og det er rettet mod dem, der går på en ungdomsuddannelse og de videregående uddannelser i Nordjylland.
Der er mulighed for at få gratis transport fra de større byer i regionen, så alle kan få chancen for at komme til Aalborg og høre mere om vejen til iværksættersucces.
Men også unge nordjyske iværksættere kan få rigtigt meget ud af at deltage i Innovationskick.
Faktisk kan man vinde 25.000 kr. i en stor pitch-konkurrence.
Her gives ordet til nogle af de unge nordjyske iværksættere, som kan tænke kreativt og eksekvere.
Forud for dagen har arrangørerne bedt en række unge etablerede virksomheder om at sende videoer med deres pitch. De bedste tre-fire iværksættere skal så på scenen og vise, hvordan de på 90 sekunder sælger deres ide med nerve, præcision og begejstring.
Det oplagte og benhårde panel bestående af flere af de store navne bedømmer præsentationerne og kårer sammen med salen en vinder.
Morten Resen styrer det hele
Morten Resen, kendt fra TV 2 og GoLittle-projektet, er vært og styrer det hele med hård hånd.
Hvis du bare har den mindste berøring med iværksættermiljøet, så bliver den her aften noget helt særligt for dig. Eller har du drømmene, så bør du også tage venner og veninder i hånden og få booket en plads.
Det bliver en inspirerende dag i selskab med de helt store navne, som man selvfølgelig også lige kan få en selfie med.
Arrangementet starter klokken 14.30 og slutter først 21.30, så der bliver rig mulighed for at komme hjem med rygsækken fuld af fantastiske indtryk.
Fra 19.45-21.30 er der lounge-område med DJ, hvor man kan netværke og møde andre med samme iværksætterdrømme samt selvfølgelig flere af profilerne.
Du kan selv komme med til den store fest – der kan vælges mellem både siddepladser- og ståpladser. Der er drinks, show og afterparty inkluderet i billetten. Se billetterne her
Men du skal igen hjælpe med at stemme. For læsernes stemme har også en betydning for finalisterne.
Her voterer juryen med en stemme hver, og så tæller læsernes stemme i den her nye afstemning (den starter i bunden af artiklen) også med 1 stemme.
Juryen i år består af;
Gastromand v. Mads Schytte og Anders Damm Christensen
Peter Christian Jensen, direktør Ruths Hotel
Mark Bering, direktør Himmerland Golf & Spa Resort
Tina Mikkelsen, store manager, Magasin Aalborg
Michael Qureshi, redaktør MigogAalborg
Læsernes stemme
Efter 27 år i Østerågade: Kenza Sko flytter i nye lokaler
Skrevet af: Stine Kjølby Christensen
Grundet forbrugernes stigende tendens til onlineshopping, sker det desværre oftere og oftere, at de små, lokale butikker må lukke ned.
Men! Det er heldigvis ikke reglen frem for undtagelsen. Vi ser nemlig også, at mange aalborgensiske butikker oplever det stik modsatte og i stedet vælger at udvide forretningen.
Dette sker nu for Kenza Sko, der i 27 år har haft til huse i Østerågade 25.
Kenza Sko er blandt andet kendt og elsket for deres håndplukkede varer fra især Italien og Spanien samt deres outlet med besparelser på 30-50 %.
Nye lokaler – næsten
Fredag d. 1. marts kan indehaverne Anja Søgaard og Ingrid Kjærulff Christensen byde velkommen på deres helt nye lokation … kun 10 meter fra den forrige.
“Vi har været meget glade for at ligge så centralt i byen, så det vil vi selvfølgelig gerne fortsætte med,” fortæller Anja til MigogAalborg.
“Vi er utrolig glade for, at vi ikke er blandt dem, der ser sig nødsagede til at lukke. Tværtimod har vi brug for at øge vores kapacitet og at kunne udvikle på konceptet. Vi ser derfor meget frem til at flytte ind i de nye og dobbelt så store lokaler.”
Selvom flytningen betyder, at specialbutikken får fordoblet sine kvadratmeter, så var det langt fra det største krav til de nye lokaler.
Faktisk var flytningen aldrig blevet aktuel, hvis ikke det var fordi, at den nye adresse lige præcis blev Østerågade 23, der – ligesom de gamle lokaler – er en del af Jørgen Olufsens gamle købmandsgård fra 1616.
“Den eneste grund til vi flytter er, at vores nabolokale blev ledigt. Efter 27 år er det her charmerende og stemningsfyldte hus blevet en del af Kenzas identitet, og kunderne er ligeså vilde med det, som vi er,” fortæller Anja.
De gamle bjælker, bindingsværket og munkestensgulvene går altså igen i de nye lokaler.
Lægger alle kræfter på Aalborg
Anja og Ingrid har indtil for nyligt også haft en Kenza-butik i København, men grundet den stigende efterspørgsel og muligheden for nye lokaler, valgte de at lukke den og i stedet lægge alle kræfter i butikken i Aalborg.
De ekstra kvadratmeter betyder også, at sortimentet i fremtiden udvides med endnu mere tøj fra mærker som Wolford, Karl Lagerfeld, Teen Feet samt pelse fra Kopenhagen by Andersen.
Et udvalg, der også adskiller Kenza Sko fra andre af byens butikker.
“Vores vision er helt sikkert, at vi gerne vil kunne tilbyde vores kunder nogle varer, de ikke kan finde andre steder.
Der findes rigtig mange nichefabrikker i eksempelvis Italien, hvor kvaliteten er høj, og prisen er bedre – og det er også gennem vores besøg hos disse, at vi udvælger vores helt unikke sortiment.”
Indkøber specielt til kunderne
Et element, som Kenzas kunder aldrig ville kunne få gennem onlineshopping, er også det meget personlige forhold til Anja og Ingrid: et forhold, der har kæmpe betydning for de varer, som udvælges til butikken.
“Vi har et ekstremt personligt forhold til vores kunder, så når vi er afsted efter nye varer, så håndplukker vi til lige præcis dem.
Vi kender dem og ved hvilken stil, de kan lide, så derfor er det let for os at opfylde specialønsker – nogle af vores kunder er ligefrem tredje eller fjerdegenerations, der er kommet her, ligesom deres mormor gjorde før dem.
Hos os kommer man ikke kun for skoene.”
I anledning af de nye lokaler inviterer Kenza Sko til åbningsfest d. 25. februar fra kl. 10 på den nye adresse i Østerågde 23.
Programmet er som følger:
10.00: Kaffe, rundstykker og en lille skarp foran butikken 10.30: Thomas Kastrup-Larsen kigger forbi og klipper snoren
Hele eftermiddagen byder Kenza på champagne, cupcakes, kaffe samt lækre goodiebags til de 23 første købende kunder.
Hvad: Reception hos Kenza Sko Hvor: Østerågade 23 Hvornår: 25. februar, fra kl. 10.
Stor opgradering: Burger Shack introducerer verdenskendt kød
Skrevet af: Stine Kjølby Christensen
I marts 2018 vandt de prisen som Byens bedste burger til Aalborg Awards, i juli løb de med titlen som Danmarks bedste burger – og nu har den populære burgerkæde netop fejret sin 3 års fødselsdag.
Der er altså fart på Burger Shack, der holder i skrivende stund har 11 butikker fordelt i Danmark – den ene i Aalborg.
I følge Burger Shack bygger successen på gode værdier, der blandt andet omfatter ord som økologi, bæredygtighed og dyrevelfærd – men nu melder kæden også ud, at der sker endnu en opgradering på de i forvejen populære burgere.
Prisvindende kød
Fremover får bøfferne et gigantisk nyk op op af kvalitetsskalaen: De introducerer nemlig det berømte Wagyu-kød i alle kædens oksekødsbøffer.
“Wagyu-kød er noget, de fleste har hørt om, men ikke smagt.
Hvis vi siger Kobe kød vil de fleste mennesker forbinde det med noget, de ikke har råd til. Det vil vi lave om på,” skriver Burger Shack i en pressemeddelelse.
“Derfor var det en fantastisk følelse, da vi mødte Anders fra Bomhuset i Skive, som er en af Danmarks eneste producenter af Wagyu-kød.
Da vi hørte hans historie – og smagte kødet – var vi solgte. Og vidste, at vi ville gøre, hvad der skulle til, for at få hans wagyu-kød ind i vores burgere.”
Nu består en burgerbøf altså af kød fra tre forskellige prisvindende gårde: Kildegården, Himmerland & Bomhuset Wagyu.
Wagyu kød er blandt andet kendetegnet ved sin høje fedtmarmorering, store smag og for at være helt utroligt mørt.
Bedre kvalitet, samme pris
Selvom mange forbinder det kostbare kød med at være dyrt, så bliver der ikke grund til bekymring hos Burger Shack.
Det vil stadig være et sted, hvor alle har råd til at spise hos.
“Visionen hos Burger Shack har altid været en konstant udvikling af produktet, så kunden altid får det bedste produkt. Den mission stopper aldrig. En anden vision er, at alle altid skal have råd til en god burger og prisstigninger er ikke noget, vi er glade for; så de to visioner kan engang i mellem være svære at forene.
Men jeg føler, vi har ramt plet med det her nye tiltag. Det er vi fantastiske stolte af.”
Prisen på en Shack Burger Menu er 85 kr. inkl. sodavand og pommes frites. På mandag er der dog en ekstra god grund til at prøvesmage det nye tiltag – her kan du nemlig få en menu for kun 50 kr.
Foruden at have givet byen et væld af lækre is-muligheder, så har de to is-søstre også fået skabt sig et brand, der er en ligeså stor del af oplevelsen – og samtidigt umuligt at undgå at bemærke.
Guf & Kugler er måske især blevet kendt for deres mange vilde (og til tider sjofle … ) tiltag.
I sommers introducerede de eksempelvis Morgengufferen: Softice pyntet med morgen-toppings!
I julemånederne gik det helt over gevind, da butikken blev pyntet op i bedste Gertrud Sand-stil og menukortet bugnede af lækkerier, såsom jule-softice, en gin & tonic under navnet GINgle Bells, kanel-is og meget mere.
Siden har Ismutter og Søsterguf været på velfortjent “sommerferie” – men har man fulgt med på de sociale medier, så ved man også, at de ikke har hvilet på laurbærrene.
I morgen, d. 22. februar kl. 10, åbner de op for endnu en sæson i Slotsgade, og vi har naturligvis været forbi dem for at høre deres bud på forårets absolutte must-trys.
“Vi har virkelig mange icebreaking news!
Mens Guf & Kugler har haft lukket, har vi jo blandt andet brugt ventetiden på en tur til Italien,” fortæller Søsterguf og fortsætter:
“Her faldt vi over en helt fantastisk bollemaskine, som vi fik lov at låne med hjem til både Aalborg og Nibe!”
Bollemaskinen skal blandt andet bruges til Guf & Kuglers nye fastelavnsbolle: Sprød, smørbagt bolle med kold is i midten.
“Vi har øvet og øvet på bollemaskinen, og det er blevet så lækkert!” udbryder de to søstre i kor.
“Man vælger selv, hvilken is, man vil have i – så der skulle altså være gode muligheder for en varieret kost.
Vi har jo 24 valgmuligheder.”
Bacon-crunch til de tobenede
I anledning af sæsonåbningen skal den famøse bollemaskine, der ifølge søstrene er den eneste i verden, altså producere lækre fastelavnsboller til Aalborgs isnydere.
Når denne højtid er slut, har søstrene selvfølgelig planer om få andre boller på … isen?
“Vi vil altså også gerne være med på burgerbølgen, så vi håber, at den kan blive en ny slags morgenguffer, eller noget man kan crave, når man har tømmermænd.”
Og ingen tømmermænd uden bacon. Wait, what?
“I år er jo grisens år, så vi har planer om at introducere bacon-crunch, som kan kombinere det salte med det søde,” siger Ismutter, som gerne deler historien bag:
“Vi har jo længe lavet hundeplatter med bittesmå softice-toppe og bacon-crunch … men så blev vores to-benede kunder jo misundelige.”
I løbet af foråret kan du altså skifte din vanlige bolsje-crunch ud med den mere saltede slags.
En halv meter is
Det kan vist ikke komme bag på nogen at i Guf & Kugler kan det aldrig blive for meget.
Isbaren er allerede pyntet op til påske i bedste bedstemor-stil med porcelænsfigurer, gækkebreve og påskekugler dinglende om ørene.
Derfor melder de også klar til at introducere deres hidtil største is; der endnu er navneløs.
I anledning af foråret kan Guf & Kugler præsentere flere is-nyheder. Én af dem, er saltet karamel.
Ismutter og Søsterguf håber nemlig, at aalborgenserne vil være med til at navngive det 34 cm lange vidunder.
“Aalborgenserne har taget rigtig godt imod Nibegufferen, men vi synes også, at de skal have deres egen.
Derfor håber vi at kunne inddrage isnyderne i omegnen i processen, så vi sammen kan få skabt det helt perfekte design til vores nye Aalborg-is,” siger Søsterguf.
“Vi har selvfølgelig testet den, og den kan altså godt blive en halv meter lang!”
Hos Guf & Kugler kan du få is i alle størrelser.
Der er altså lagt op til lidt af hvert i Slotsgade, når de to is-søstre byder velkommen til en ny is-sæson: og de lover, at de har mange flere frække overraskelser i ærmet.
Dette website bruger cookies og andre tracking teknologier for at forbedre navigering og dine muligheder for at afgive feedback, analysedata i form af brugen af vores produkt og services samt samhørrighed af eventuel marketingsmateriale fra tredje part.
Når du besøger hvilket som helst website kan det ske at websitet gemmer eller henter information fra din browser, ofte i form af cookies. Informationen omhandler muligvis dig og dine preferencer eller din enheds data og bruges mest af alt for at få websitet til at fungere som du forventer det skal fungere. Informationen vil oftest ikke bruges til at direkte identificere dig, men kan give dig en mere personlig online oplevelse.
Fordi vi respektere din ret til privatliv, kan du vælge ikke at tillade visse typer cookies. For mere information kan du klikke på den enkelte kategori og her ændre den givne standard opsætning. Du skal dog være opmærksom på, at blokering af cookies kan resultere i at websitet ikke giver den oplevelse og service som ellers tilgængeligt.
Drifts nødvendige
Altid aktiv
Disse cookies er nødvendige for vores website fungere og kan ikke fravælges på baggrund af dette. Eksempelvis er det sådan vi gemmer dine cookie indstillinger, for at overholde dine privatlivs rettigheder.
Cookie
Formål
Wordpress cookies
Contains system and session cookies
Lidt Lakrids Cookie Module
Keeps track of your cookie privacy settings
Performance cookies
Aktiv
Disse cookies tillader at vi holder øje med antal besøgende og generel traffik, så vi kan måle og forbedre vores online performance. De hjælper os med at holde et overblik over vores mest og mindst populære indholds-sider, og giver indblik i hvordan besøgende bevæger sig rundt på websitet. Alt informationen disse cookies indsamler, er anonymt indhold. Hvis du ikke tillader disse cookies, vil vi ikke vide hvornår du har besøgt vores website.
Cookie
Formål
Google Tag Manager
Perfomance måling. Måler anonymt på antallet af besøgende, hvilke sider der besøges, for at hjælpe os til at forbedre websitets performance.
Google analytics
Perfomance måling. Måler anonymt på antallet af besøgende, hvilke sider der besøges, for at hjælpe os til at forbedre websitets performance.
Targeting cookies
Aktiv
Disse cookies sættes på vores site af vores adverterings partnere. De kan bruges til at opbygge en profil over dine interesser og derved give dig relevante reklamer på andre websites. De virker ved at identificere din browser og enhed. Hvis du ikke tillader disse cookies, vil du ikke opleve vores target advertisering på tværs af andre websites.