Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Toplækker: Her kan du få en kanelsnegle-cookie

Af Stine Kjølby Christensen

Når vintervejret rammer, er der næsten ikke et bedre sted at nyde det end ved Aalborgs fantastiske Limfjord.

Her danser snefnuggene henover vandet, og solens genskær gør fjorden helt lyserød nogle morgener.

Drømmer du alligevel om at få varmen, kan du passende aflægge caféen “På Fjorden” et besøg.

På Akvavitvej har julestemningen nemlig indfundet sig, og der er tilmed kommet en helt ny tilføjelse til menukortet: Cinnamon-roll cookies.

Inspiration fra kanelsneglen

Med inspiration fra den klassiske kanelsnegl har caféen skabt en sprød og sød cookie fyldt med kanelremonce og toppet med friskost-frosting – en perfekt blanding af julens varme smage og det bedste fra en sprød, smørfed cookie.

“Alle elsker kanel, og vi ville lave et alternativ til sneglene. Det skulle være noget, man nemt kan tage med sig eller nyde til en kop kaffe her,” forklarer indehaveren, Nikola Lang.

Bagværket i caféen er da også i fokus denne vinter, og med en række nye varianter – heriblandt en Matcha-cookie med hvid chokolade og en juleinspireret brownie – er der noget for enhver smag.

Toplækker: Her kan du få en kanelsnegle-cookie

Simpelthen god

Cinnamon-roll cookien er allerede blevet en favorit blandt kunderne – og her er MigogAalborg blandt dem.

Cookien smager nemlig virkelig, virkelig godt.

Den har sin sprødhed fra den klassiske cookie, og er samtidig blød som smør indvendigt.

I cookien har kanelremonce fået sin plads, og det kan virkelig noget i en cookie – og i det meste andet bagværk, for at være ærlig.

Den friske friskost-frosting komplimenterer det meget søde på bedste vis, og vi var mildest talt begejstrede over julens tilføjelse.

For 30 kr. kan du nu nyde cinnamon-roll cookies hver dag – ideelle som en sød snack til din kaffe eller som lidt ekstra hygge til decemberdagene.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien