Større end nogensinde: Tommy Telt holder kæmpe festmesse i weekenden


Hvis du skal holde fest inden for nærmeste fremtid, byder weekenden på det perfekte event for dig.
Traditionen tro holder Tommy Telt nemlig kæmpe fest- og bryllupsmesse på Voerbjergvej 36 i Nørresundby.
”Sidste år havde vi næsten 3000 besøgende, og vi tegnede cirka 330 fester. I år bliver det endnu større,” lover Tommy Telt.

2000 kvadratmeter fest af højeste kvalitet
Messen foregår både lørdag og søndag fra klokken 10.00-17.00.
”Vores hal på 2000 kvadratmeter, har vi ryddet fuldstændig, og det hele bliver varmet op, så man kan gå rundt og hygge sig.
Det er 10. gang vi afholder messen, og vi har mange gengangere, som besøger os, selvom de ikke skal holde fest – simpelthen fordi det bare er et par hyggelige dage.”
Og på messen kan man se og opleve alt – lige fra hoppeborge, lysekroner, lyskæder, bordopstilling og vådt og tørt.
Der bliver også noget for alle sanser på messen.
”Vi stiller et udvalg af telte op, og bordene bliver pyntede, så man kan blive inspireret til den næste fest.
Derudover kan man også se en masse flotte blomsterdekorationer, og en vindame, som har styr på de våde varer til festen, kigger også forbi” siger Tommy.
Når sulten melder sig, bliver der også mulighed for at nyde en gratis pølse med brød – selvfølgelig flankeret af en fadøl eller en sodavand.
Man kan også prøvesmage et utal af lækkerier – lige fra isbar, slush ice og kaffe.

Store besparelser i weekenden
Der er masser af fordele ved at booke den fremtidige fest i weekenden. For det første sikrer man sig, at telte eller andre fest-artikler er ledige til den rette dato. Derudover er der også penge at spare:
”Hvis man booker en fest på dagen, får man ekstra gode rabatter, og så kan vi altid tage en ekstra snak på et andet tidspunkt,” forklarer Tommy.
En af store nyheder i år er faste vinduer, som kan sættes i teltene.
”Det har vi haft stor efterspørgsel på, og det giver også bare en helt anden akustik, og ikke mindst muligheden for at kunne kigge ud af vinduerne,” fortæller Tommy Telt.


Fra 100 kuverter til 10.000 kvadratmeter telt
Tommy Telt startede i 1997 med brugte borde og stole samt Atalie service fra Føtex i Brønderslev til 100 kuverter.
”Siden da har jeg bare bygget på, og lært det hele fra bunden,” forklarer Tommy Telt.
I 2005 købte Tommy sit eget telt, og siden da har navnet ”Tommy Telt” bare hængt ved.
Vis dette opslag på Instagram
I dag har Tommy Telt, hvad der svarer til 10.000 kvadratmeter i telte, som bruges til både mindre fester og store arrangementer, som eksempelvis DGI Landsstævnet her i Aalborg.
”Vores lager er så stort, at vi aldrig skal ud og låne ved konkurrenter. Selv i perioder med spidsbelastning, har vi altid ting på lager.”
Og spørger man Tommy, hvorfor han er endt som den store fest- og teltkonge i Jylland, er svaret klart:
”Vi vil hele tiden udvikle os. I 2009 fandt vi eksempelvis ud af, at det langt bedre kunne svare sig, at vi selv vaskede alt service op. Det var alligevel aldrig rigtig rent, når vi fik det retur, så vi valgte at købe en industri-opvaskemaskine, og i dag har vi to ansatte, som ikke laver andet end at vaske op.”

Der bliver aldrig gået på kompromis
For Tommy Telt er det vigtigt, at tingene bliver gjort ordentligt – lige fra den danske overenskomst og de ordentlige forhold for alle medarbejdere, til planlægningen af den perfekte fest.
”Vi gør meget ud af, at det skal være livets fest. Alt skal bare spille. Vi vejleder i alt, og melder klart ud, hvis vi eksempelvis ikke mener, at der er plads til en buffet i et telt på 6 x 9 meter.
Vi har ekspertisen, og kan sørge for, at det bliver en dag, som man ikke vil glemme. Vi sætter alt op, og piller det hele ned igen, så vi altid kan garantere kvaliteten.

Derudover leverer altid tingene i god tid. Hvis man eksempelvis skal holde bryllup om lørdagen, så leverer vi tingene i god tid, så brudeparret ikke skal bekymre sig om det.
Det giver også folk mulighed for at rette nogle sidste detaljer, hvis de har ændringer.”
Og kunderne tilbagemeldinger tyder på, at Tommy Telt gør det rigtige.
”Nu har vi efterhånden været så længe i branchen, at dem der har booket bryllupper gennem os, henvender sig for at booke os til det helt perfekte sølvbryllup. Så har vi da nok gjort noget rigtigt,” afslutter Tommy.
Hvad: Fest – og bryllupsmesse
Hvor: Voerbjergvej 36, Nørresundby.
Hvornår: Lørdag den. 26 og Søndag den 27. januar fra klokken 10.00 – 17.00