Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe lokaler udlejet: Kendt tøjbutik flytter ind på Nytorv

Af Emil Kjær Jørgensen

I starten af juli blev det officielt, at Bodyman havde lukket sin fysiske butik på Nytorv i Aalborg.

Men lokalerne på Nytorv får ikke lov at stå tomme ret længe.

EDC Erhverv Poul Erik Bech har allerede fundet en lejer til de store lokaler på det forvandlede torv i midtbyen.

“Lokalerne har kun stået til udlejning i tre uger, så vi er naturligvis glade for, at lokalerne snart får helt nyt liv,” fortæller Frank Jensen fra EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Den lokale mode- og livsstilsbutik Companys by Sirup flytter fra Bispensgade 5 for i stedet at åbne en helt ny og flot butik på Nytorv 11, som rummer over 400 kvadratmeter.

Ny adresse, samme populære koncept

Overdragelsen sker 1. september, og Companys by Sirup regner med at flytte ind i oktober.

“Vi har været glade for at være i Bispensgade, og selve butikken på Nytorv bliver faktisk ikke markant større.

Men vi får mulighed for at lave en helt anden indretning, og så kommer vi til at have meget mere lagerplads – og så kan vi lave en helt seperat afdeling til vores webshop, sirup.dk, nede i enden af lokalet,” forklarer Henriette Svalgaard fra Companys By Sirup.

Selvom adressen bliver ny, kommer der ikke til at blive rykket på det populære koncept, som Henriette har bygget op fra bunden –først med butikken Sirup i Gistrup, så webshoppen sirup.dk og endelig fusionen i 2020 med DK Companys og etablering af butikken i Aalborg midtby.

Kæmpe lokaler udlejet: Kendt tøjbutik flytter ind på Nytorv

Nytorv har et kæmpe potentiale

Der er kun er få hundrede meter fra den nuværende butik til de nye lokaler. Men Henriette er sikker på, at flytningen er det helt rigtige.

Hun ser nemlig et kæmpe potentiale i det nye Nytorv.

“Jeg har faktisk længe gået og ventet på, at de helt rette lokaler på Nytorv var ledige.

Det er en yderst attraktiv placering, hvor der kommer masser af folk forbi, man er endnu tættere på de gode parkeringspladser, og så kommer der til at komme en masse sjove events på torvet i fremtiden, som vi også glæder os til at bidrage til,” forklarer Henriette.

Laver outlet i de nuværende lokaler

Henriette får nøglerne til lokalerne den 1. september, og derfra går det løs med at få indrettet lokalerne efter alle kunstens regler.

“Jeg satser på at kunne byde velkommen i de nye lokaler i løbet af oktober, men det afhænger af koordineringen med håndværkerne, som vi ikke har fået helt på plads endnu,” siger Henriette.

Indtil da kan man stadig shoppe løs online eller i Bispensgade 5.

Når dørene slåes op på Nytorv 11, så bliver det faktisk ikke et endegyldigt farvel til Bispensgade for nu.

“Indtil januar kommer vi til at bruge lokalerne i Bispensgade til at lave en Outlet-butik med en masse fede varer,” afslører Henriette.

Del artikel

Andre læser også