Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stort ophørsudsalg: Tøjbutik lukker efter halvandet år

Af Nathalia Hentze Nielsen

Der er sørgeligt nyt på butiksfronten i dag.

I et opslag på Instagram melder ejeren af Butik Aleta, Frida Andersen, at hun vælger at lukke tøjbutikken.

Butikken åbnede på Danmarksgade 35B i januar 2022, men her cirka halvandet år senere fortæller aalborgenseren, at hun har lyst til at give sig i kast med andre ting.

“Det har været en fantastisk oplevelse at få lov til at føre en unik, bæredygtig, hyggelig og farvestrålende tøjforretning sammen med Jer i Aalborgs absolut fineste lokaler.

Årsagerne til lukningen er flertallige, men den hovedsaglige er så simpel, som at jeg bare har lyst til at lave noget nyt,” skriver Frida på Instagram.

Op til 50% rabat

Der er endnu ikke meldt en bestemt lukningsdato ud, men vil du udnytte, at der holdes ophørsudsalg, skal du være opmærksom på, at hun holder ferie i uge 28 og 29.

Ophørsudsalget går i gang allerede i dag – både i butik og webshop – og her får du mulighed for at spare fra 30-50% på alle varerne.

Frida gør opmærksom på, at der er begrænsede størrelser, så har du haft kig på noget bestemt, er det med at slå hurtigt til.

“Har man et ønske om at føre den fine kjoleforretning videre, eller vil man overtage lokalerne, så er man meget velkommen til at kontakte mig,” skriver hun afslutningsvis og takker for støtten.

Butik Aleta er kendt for at sælge tøj i vintage inspirerede silhuetter, der ikke lægger sig op af trends. Der er knald på farverne, og fokus på bæredygtighed.

Del artikel

Andre læser også