Helikopter i luften: Tøj og pung ved kajen satte stor redningsaktion i gang
Nordjyllands Beredskab og Nordjyllands Politi tog ingen chancer i nat, da de på en bænk ved Limfjorden omkring Musikkens Hus blev alarmeret om, at der var fundet tøj, nøgler og en pung – men ingen person i syne.
De frygtede en person var hoppet i vandet, og derfor blev der tilkaldt en helikopter.
Men der var heldigvis tale om falsk alarm.
For når man finder en pung, så finder man også typisk en adresse på ejeren – og politiet fandt en lettere beruset mand, der indrømmede, at han havde taget en svømmetur i fjorden.
Manden vil nu blive sigtet i sagen, for det er ulovlig at bade i Limfjorden.