Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Efter nitrat-alarm: Nu skal toiletvand genbruges i Aalborgs vandhaner

ChatGPT-Image-31.-mar.-2026-20.48.18-1024x683

Der er banebrydende nyt, hvor Aalborg går forrest på internationalt plan med et helt nyt tiltag.

Noget som kommer til at vække genlyd i mange andre byer på verdensplan.

Efter den seneste tids fokus på forhøjet nitrat i drikkevandet arbejder man nu med en markant anderledes løsning i Aalborg, der i teorien skal sikre “rent” vand i hanerne fremover.

I stedet for at hente mere grundvand op undersøger man muligheden for at indsamle og rense vand fra toiletter – både fra private hjem, virksomheder og offentlige toiletter – og føre det tilbage i ledningsnettet som drikkevand.

I praksis betyder det, at vand fra både dit eget toiletskyl og fra de offentlige toiletter i hele byen – fra havnefronten til storcentret – efter rensning potentielt kan ende i dit vandglas igen.

Borgmesteren bakker op

Planen igangsættes her fra 1. april.

MigogAalborg erfarer, at både Aalborgs borgmester Lasse Frimand Jensen samt flere af kommunens rådmænd er personligt involveret i projektet, og bakker op om planerne.

Ideen er, at vandet fra kloaksystemet skal igennem en række avancerede rensetrin, hvor bakterier, medicinrester og andre uønskede stoffer filtreres fra i flere lag.

Først herefter sendes det ud i hanerne som en del af den almindelige forsyning.

Med andre ord: Vandet tager turen fra skyl til vandglas og tilbage igen i et lukket kredsløb.

Mere blød i smagen – og let farvet

Ifølge de foreløbige vurderinger vil det færdige produkt leve op til de gældende kvalitetskrav, men samtidig få en ny og mere “personlig” karakter.

Vandet beskrives som let jordfarvet med en svagt gylden tone og en anelse blødere i smagen end det, aalborgenserne kender i dag.

Ikke noget, der ifølge planerne skal påvirke sikkerheden, men nok til, at man tydeligt vil kunne fornemme, at der er tale om en ny type vand.

Flere steder i verden arbejder man i forvejen med at genanvende spildevand til drikkevand, men herhjemme vil det være første gang, at vand fra både private toiletter, institutioner, cafétoiletter og offentlige faciliteter indgår så direkte i vandkredsløbet.

Teknologi er på plads

Teknologisk vurderes systemet til at være klar til brug, og de tekniske beskrivelser lægger op til, at en fuld implementering kan rulles ud i løbet af ganske kort tid, hvis de politiske beslutninger falder på plads.

Spørgsmålet er nu, om aalborgenserne er klar til at skifte den velkendte grundvandsprofil ud med en mere cirkulær model, hvor “fra toilet til vandhane” bliver en helt bogstavelig del af hverdagen.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.