Væltede træer: Togtrafikken i Nordjylland er påvirket af stormen

Den voldsomme storm skaber tirsdag trafikale problemer til lands og til vands.
Det påvirker også både toge og busser i Nordjylland.
“Tirsdag d. 8/8-23 er der varslet hård vind i hele landet. Det betyder, at Banedanmark har truffet beslutning om, at der kun køres timedrift.
Dette gælder også ind- og udkørsel fra Hjørring St. og Frederikshavn St., hvilket derfor også påvirker Hirtshals- og Skagensbanen,” skriver Nordjyllands Trafikselskab på deres hjemmeside.
Det påvirker trafikken på følgende måde:
Afgange fra Aalborg
Alle afgange mod Skørping og Aalborg Lufthavn er aflyst.
Mod Hjørring:
Afgang på minuttal 44 i hver time fra kl. 04:04 indtil kl. 18:44.
Herefter vil der være normal drift.
Der er sat en togbus ind med afgang kl. 19:14 fra Aalborg til Hjørring
Væltede træer påvirker trafikken
TV2 Nord har snakket med chef for salg og kunder hos NT, Nordjyllands Trafikselskab, Mette Henriksen.
De oplever lige nu problemer med flere træer, der er væltet ned over skinnerne.
Hun udtaler:
“Når der vælter træer ned over skinnerne er det selvfølgelig uforudset. Så vi har haft nogle aflysninger alligevel (trods timedrift, red.), som er skyldes træer der er væltet, siger hun.
BaneDanmark forventer, at driften er normal igen omkring klokken 19.00 i aften.
Du kan selv følge med i situationen her.
DSB oplyser også, at de i dag kører med færre tog i hele landet pga stormen.
Sådan kører DSB mellem landsdelene:
- InterCity-tog mellem København H og Aalborg kører som normalt
- InterCity-togene mellem Østerport og Esbjerg kører som normalt
- InterCityLyn-togene mellem CPH Lufthavn, Aalborg Lufthavn, Struer og Sønderborg kører som normalt
- InterCityLyn+ mellem CPH Lufthavn og Aarhus H kører ikke
- InterCityLyn mellem Østerport og Odense (“PendlerLyn”) i myldretiden kører ikke