Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Godt nyt i en svær tid for Aalborg Lufthavn: Om få uger åbner vigtig togstrækning

Af Emil Kjær Jørgensen

Rejserestriktioner og to ugers nedlukning af syv nordjyske kommuner har betyder en markant tilbagegang i november i år for Aalborg Lufthavn, idet kun 22,2 procent af passagererne er tilbage i forhold til november 2019.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

I november 2020 var der 2.080 udenrigspassagerer igennem lufthavnen, svarende til 7,0 procent af de 29.770 udenrigspassagerer i november 2019. Chartertrafikken var i november i år stort set ikke eksisterende grundet rejserestriktionerne.

“Vi har ikke siden juni set en så markant tilbagegang i Aalborg Lufthavn som i november. I en normal november sender vi over 7.500 charterpassagerer sydpå til blandt andet Gran Canaria, hvor vi i år ikke har haft et eneste charterfly i luften.

Med de gældende rejserestriktioner, der ikke tager højde for de enkelte landes regioner med lav smitte, forventer vi også at se meget få charter- og fritidsrejsende resten af året, siger lufthavnsdirektør Søren Svendsen og fortsætter:

“Samtidig har vi i november set et stort fald af indenrigspassagerer til København, der uden tvivl skyldes den to uger lange nedlukning af Nordjylland, som ramte virksomheder og private i hele regionen hårdt.”

Der var 21.903 indenrigspassagerer i november 2020, som var blot 30,9 procent af de 70.868 passagerer, der rejste til København i samme måned sidste år.

På sporet af en lysere fremtid

Vendes blikket mod fremtiden er der noget at se frem til i Aalborg Lufthavn.

I øjeblikket er Banedanmark ved at planlægge indvielsen af den nye direkte jernbaneforbindelse til lufthavnen, hvor det første tog ankommer den 13. december. På grund af COVID-19 bliver det et mindre og lukket arrangement.

“Direkte tog til Aalborg Lufthavn er en stor nyhed og noget vi længe har set frem til.

Vi forventer dog ikke at se en væsentlig effekt af toget før vi er ude af COVID-19 krisen, men med en vaccine, der lige nu nærmer sig med hastige skridt, kan vi skimte lyset for enden af tunnelen,” slutter Søren Svendsen.

Samlet set var der i Aalborg lufthavn 24.009 passagerer igennem terminalen i november 2020 mod 108.236 passagerer i november 2019 – en tilbagegang på 77,8 procent.

Mere info om Lufthavnsbanen

Jernbanen udgår fra Lindholm Station og går videre gennem området vest for Voerbjerglund, inden den passerer Thistedvej, som føres over banen på en bro.

Herfra fortsætter banen nord om Lergravssøerne og videre ud langs Lufthavnsvej.

Ved lufthavnens forplads etableres en station i umiddelbar tilknytning til lufthavnsbygningen.

Stationen får en 180 meter lang perron, der kan betjene tog på op til 204 meter. Der anlægges også et klargøringsspor med tilhørende perron.

Banen bliver i alt 3 km lang.

Du kan finde mere info her.

Del artikel

Andre læser også