Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lækkert tøj til skarpe priser: Populært secondhand-koncept er poppet up i Aalborg

Af Stine Kjølby Christensen

Tøjstory har efterhånden flere år på bagen i Aalborg.

Butikken, der forhandler secondhandtøj, åbnede for første gang i november 2013 og har siden været at finde i Århus og på Boulevarden i Aalborg.

Under Corona valgte konceptet dog at lukke den fysiske butik ned og i stedet fokusere på onlinehandlen. Siden er der blevet suppleret med pop-up-butikker på bl.a. Boulevarden.

Nu er Tøjstory igen tilbage i Aalborg, men denne gang på en splinterny lokation. Nemlig i Nørregade 3, hvor K Living indtil for nylig holdt til.

K Living er i stedet rykket til nye lokaler i Nibe, og det falder altså heldigt sammen med, at Tøjstory kunne “poppe up” i de flotte lokaler.

Lækkert tøj til skarpe priser: Populært secondhand-koncept er poppet up i Aalborg

Velklædt klimahelt

I denne omgang har Tøjstory åbent på adressen frem til onsdag den 15. september, og der er rigeligt at tage for sig af af både tøj, sko og accessories.

Konceptet er som det plejer: Et overdådigt secondhandunivers, hvor du kan plukke god stil direkte fra andres klædeskabe.

Varerne i Tøjstory er købt og brugt af forbrugere før dig, og det gør dig til en vaskeægte klimahelt – samtidig med, at du går lækkert klædt. What’s not to like?

Hos Tøjstory udvælger man selv varerne for at sikre høj kvalitet hele vejen rundt. Der er altså tale om lækre mærker til skarpe priser.

Del artikel

Andre læser også