Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Business frem for uddannelse: To unge gutter står bag nyt produktionsselskab i Aalborg

Bold-media-aalborg-business-22-of-50-1024x683
Fra venstre: Nicklas Weesgaard og Mathias Pilegaard Foto: Daniel Brandt

Mens mange af deres jævnaldrende er i gang med videregående uddannelser, har 22-årige Mathias Pilegaard og 21-årige Nicklas Weesgaard satset alt på at skabe en sund og bæredygtig virksomhed inden for videoproduktion.

For lidt over et år siden sagde de deres faste sabbatårsjob op, droppede tankerne om mere uddannelse og gik all in på deres egen virksomhed, Bold Media.

Siden marts 2024 har de hjulpet virksomheder med at fortælle deres historier gennem levende billeder, og i dag tæller kunderne alt fra internationale brands til lokale virksomheder.

Og de er godt på vej.

Ambitiøse elitesportsudøvere

De to iværksættere lærte hinanden at kende på sportslinjen på Handelsgymnasiet i Turøgade i Aalborg, hvor de begge dyrkede sport på højt niveau.

Efter studentereksamen i 2023 gik de hver til sit. 

Mathias arbejdede som vikar i sit sabbatår, mens Nicklas havde fuldtidsjob i en økonomiafdeling.

Men efter et halvt års tid begyndte tankerne om at skabe noget selv at fylde mere og mere, mens sporten gradvist trådte i baggrunden.

“Vi snakkede om det længe, og til sidst sagde vi begge vores jobs op for at gå all in på Bold Media. Det var selvfølgelig lidt nervepirrende, men vi troede på det,” fortæller Nicklas Weesgaard.

“Vi har ingen planer om at uddanne os mere. Vi lærer hver eneste dag gennem erfaring, netværk og ved at prøve ting af. Det er den måde, vi gerne vil udvikle os på,” tilføjer Mathias Pilegaard.

Business frem for uddannelse: To unge gutter står bag nyt produktionsselskab i Aalborg
Foto: Daniel Brandt

Siden starten har de haft BusinessAalborg med på sidelinjen.

“Vi er rigtig glade for vores forløb med BusinessAalborg. Og vi får stadig meget ud af vores møder med Malene Gade. Hun er virkelig god til at hjælpe os med at skabe en retning – og følge den, selvom vi har travlt,” siger Nicklas Weesgaard.

Masser af grej

Det første “rigtige” kamera, de investerede i gennem virksomheden, kostede 5.000 kroner.

Siden er udstyret blevet opgraderet markant med både droner, professionelle kameraer, mikrofoner, stativer samt lys- og lydudstyr.

Den første betalte opgave kom gennem Koldkærgård Ranch, hvor de producerede testimonial-videoer fra forskellige firmaarrangementer på stedet.

Testimonials blev på den måde deres første speciale, men i dag spænder opgaverne langt bredere.

Virksomheden producerer blandt andet brandingfilm, employer branding-videoer og corporate-indhold til hjemmesider, LinkedIn og sociale medier.

“Vores opgave er i bund og grund at hjælpe virksomheder med at bygge og styrke deres brand. Vi formidler deres budskaber gennem moderne videoformater – tilpasset deres identitet, platforme og kommunikation,” siger Mathias Pilegaard.

Drømmer om flere ansatte

I dag holder Bold Media til i kontorfællesskabet på Kjellerupsgade 20D i Aalborg, hvor de deler adresse med en række andre virksomheder inden for marketing og kommunikation.

Og hvis det står til de to stiftere, er det kun begyndelsen.

Business frem for uddannelse: To unge gutter står bag nyt produktionsselskab i Aalborg

Målet er, allerede inden for det næste år, at ansætte de første medarbejdere.

På længere sigt drømmer de om at opbygge en større organisation med plads til flere medarbejdere på tværs af produktion, salg og drift.

“Om fem år er visionen, at Bold Media er blandt de førende vækstpartnere inden for videoproduktion. Vi vil arbejde med større virksomheder, der ser video som en strategisk del af deres branding. Samtidig vil vi blive ved med at udvikle os og skabe endnu stærkere relationer,” siger Nicklas Weesgaard.

For Mathias Pilegaard og Nicklas Weesgaard er målet klart: Bold Media skal fortsætte med at vokse – drevet af kreativitet, stærke relationer og lysten til at skabe deres egen vej.

Med støtte og sparring fra blandt andre BusinessAalborg føler de sig godt rustet til rejsen.

Business frem for uddannelse: To unge gutter står bag nyt produktionsselskab i Aalborg

“Mange lærer teorien først og prøver tingene bagefter. Vi gør det omvendt. Vi prøver os frem, lærer af fejlene og bliver bedre undervejs. Det er den måde, vi gerne vil bygge vores virksomhed på – og så har vi BusinessAalborg med på sidelinjen,” sige Nicklas Weesgaard.

Har du selv en idé, som du drømmer om at gøre til din levevej? 

Book et møde med en af BusinessAalborgs iværksætterkonsulenter eller læs mere om BusinessAalborg og StartUp her.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.