Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

To timer fra New York: Jimmy Nielsen glæder sig til nyt USA-eventyr

Af Michael Qureshi

I skyggen af vikar-landsholdets heroiske indsats mod Slovakiet kom nyheden om AaB-legenden Jimmy Nielsens nye job.

Den tidligere topmålmand har været ledig på markedet, siden han stoppede i Oklahoma City Energy. Her førte han klubben til tre slutspil og to Conference-finaler.

Men onsdag blev han bekræftet som ny cheftræner i Hartford Athletic, der næste år spiller i den næstbedste amerikanske række, som hedder USL.

I øvrigt samme liga hvor MigogAalborgs medejer Thomas Enevoldsen lige pt er topscorer i for den californiske klub Orange County.

MigogAalborg har snakket med Jimmy Nielsen, som glæder sig til at komme i gang med det nye cheftrænerjob i USA.

“Hartford Athletic er en ny klub, som har kick off i 2019. Her skal jeg igen, nøjagtig som jeg gjorde i Oklahoma City bygge klubben op fra bunden.

Der venter mig en kæmpe udfordring og hårdt arbejde, men det bliver spændende, og det bliver en fed følelse, hvis vi opnår resultaterne efterfølgende,” siger Jimmy Nielsen til migogaalborg.dk.

Største by i USA uden professionelt sportshold

Hartford, fra staten Connecticut i det nordøstlige USA, ligger blot få timers kørsel fra New York og Boston. Det var indtil i går den største by i USA uden et professionelt sportshold.

AaB legenden Jimmy Nielsen er hyret ind til en klub, der lige nu består af klubejerne, en marketingschef, en Chief Operating Officer og så Jimmy som cheftræner. Nu skal både en spillertrup og stab samles.

“Vi som familie går ikke af vejen for en udfordring og et eventyr. Vi har haft fantastiske otte år i Midwest og glæder os over muligheden for endnu engang at sadle om.

Vi har lige nu været på Østkysten de sidste 14 dage, og jeg tror slet ikke, man kan forestille sig, hvor forskelligt der er. Men selv om det er en stor forandring, så synes jeg allerede, at vi er faldet godt til.

Det er jo heller ikke dårligt med så kort afstand til både New York og Boston, så vi skal nok falde godt til,” forklarer Jimmy Nielsen.

Stadion med plads til 6000 tilskuere

Hartford Athletic skal spille sine hjemmekampe på det nyrenoverede Dillon Stadium med plads til 6.000 tilskuere.

I 2010 skiftede han til den amerikanske fodboldliga, MLS. Hos Sporting Kansas City nåede han i sine tre år at have stor personlig og holdmæssig succes.

Han blev kåret til årets målmand i 2012, da han lukkede rekordlave 0,79 mål ind per kamp. Desuden nåede han at vinde ligaen og pokalturneringen en enkelt gang.

Herefter blev han træner hos Oklahoma City Energy, hvor han var i tre sæsoner.

Del artikel

Andre læser også