Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

To kæmpe nyheder: Løvernes Konge Koncert og Frozen Ice Show indtager Aalborg

Af Michael Qureshi

To vaskeægte klassikere bliver fremført på musikalsk og fortryllende vis, når forestillingerne Løvernes Konge og Frozen Ice Show indtager den store scene i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) henholdsvis 23. januar og 9. februar 2023.

Uanset om du er til sne og kulde eller savanne og sol, er det nu, du skal læse med.

De to forestillinger Løvernes Konge og Frozen Ice Show indtager AKKC i det nye år, og publikum får derfor mulighed for at opleve alle de kendte karakterer og sange helt tæt på.

Historien om Simba som koncert

De fleste kender nok historien om den lille løveunge Simba, som kæmper med at finde sin plads i livets evige cyklus.

I denne udgave af Løvernes Konge kan publikum opleve den klassiske historie i en fortryllende koncertversion på scenen i Aalborghallen mandag 23. januar.

Det store orkester Cinema Festival Symphonics fremfører, i samspil med solister og kor, alle de kendte sange fra filmen til synet af en spektakulær skærmanimation.

Det hele foregår under kyndig kunstnerisk ledelse af Steven Ellery fra London.

Aftenen byder både på alle de kendte Løvernes Konge klassikere af Hans Zimmer og Elton John såsom Hakuna Matata, Circle Of Life og Can You Feel The Love Tonight, og derudover er der også føjet nye sange fra Løvernes Konge musicalen til koncertens festlige program.

To kæmpe nyheder: Løvernes Konge Koncert og Frozen Ice Show indtager Aalborg

Cinema Festival Symphonics har tidligere spillet musikkoncerter med udgangspunkt i Game Of Thrones, Star Wars og Harry Potter.

Et magisk og musikalsk isshow

De to søstre, Elsa og Anna, begiver sig torsdag 9. februar ud på en eventyrlig musikalsk rejse i Aalborghallen med et imponerende LED-scenedesign, som simulerer et hav af is og dybblå krystaller.

Frozen Ice Show byder både på sneboldkampe med troldene, glamourøse kostumer og en demonstration af Elsas magiske kræfter.

Publikum får en oplagt mulighed for at skråle med på de kendte hits såsom Let It Go eller Do You Want to Build a Snowman. Med et imponerende ensemble af dygtige sangere, artister fra Tyskland og Storbritannien samt akrobater fra Cuba er Frozen Ice Show klar til at fortrylle publikum med det vilde isshow.

Billetter til Løvernes Konge mandag 23. januar 2023 kl. 19:30 og Frozen Ice Show torsdag 9. februar 2023 kl. 19:30 i AKKC/Aalborghallen er i salg og kan købes i AKKC’s billetkontor mandag, onsdag og fredag kl. 10-12 og 13-15 på tlf. 9935 5566 eller via akkc.dk

Del artikel