Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

To shows udsolgt: Tredje John Mogensen show netop meldt ud

Af Emil Kjær Jørgensen

Rasmus Bjerg høstede store roser i rollen som en af Danmarks mest folkekære musikere, John Mogensen, i filmen “Så længe jeg lever”.

Den er set af mere end 400.000 publikummer i de danske biografer, og Rasmus Bjerg har modtaget en SVEND som “Årets mandlige skuespiller”.

Men Rasmus Bjerg har ikke kun bragt John Mogensen til live på biograflærredet. Siden filmens premiere har han turneret land og rige rundt i rollen som dansktoppens ukronede konge.

Fra 22. marts 2019 drager Rasmus Bjerg igen på Danmarksturné i selskab med filmkomponist og kapelmester Jeppe Kaas og hans otte-mands orkester.

Der er allerede planlagt to koncerter med Rasmus Bjerg den 6, april, som er helt udsolgte. Nu kan Musikkens Hus præsentere endnu en ekstra, ekstra koncert med den populære multi-kunstner.

Ekstra, ekstra koncert

Den ekstra, ekstra koncert bliver den allerede dagen efter, nemlig den 7. april kl. 19.00 i Musikkens Hus.

Showet hedder kort og godt ”JOHN” og kombinerer live koncert, teater og et spektakulært visuelt show, designet til at indhylle publikum i en folkelig og festlig stemning, hvor man skal anstrenge sig godt og grundigt for ikke at synge med.

”Det bliver en folkefest for hele familien,” lover Rasmus Bjerg, som er en af initiativtagerne til koncertrækken.

”Det skal ikke være så pænt og fornemt, for det havde ikke været i John Mogensens ånd. Det skal være ægte!”, siger han og henviser til Mogensens poetiske beskrivelse af dansktoppen som ”…dig og mig, den dejligste kop kaffe du drikker, bilen der kører forbi hver dag. Den er alt det og ingenting, der sker hver eneste dag”.

”Vi håber John Mogensens fans vil tage børn og børnebørn med i hånden og introducere dem til den musik, der efterhånden har glædet generationer”, siger Rasmus Bjerg tilføjer.

”Nu vil jeg ikke disse Adam Oehlenschläger, men jeg synes, John Mogensen har skabt nogle herligt flabede konkurrenter til Danmarks nationalsang. Du skal faktisk lede længe efter én, som du ikke kan synge bare lidt med på, f.eks. “Der er noget galt i Danmark” eller “Fut i fejemøjet”. Og det er da ret fantastisk!”.

Du finder info om billetsalg her.

Del artikel

Andre læser også