Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Burgerkrigen stikker af i Aalborg: To nye burgerbarer åbner snart

Af Michael Qureshi

Aalborg er i den grad en ægte burgerby.

Vi står gerne i lange køer for at smage en gratis burger, og der er oftest proppet inde på de mange burgersteder i byen.

Det har flere fremadstormende burgerbarer også opdaget. Især dem der udspringer i Aarhus, og får succes dernede.

Men nu bliver der endnu mere trængt på burgermarkedet i Aalborg.

Inden for en måneds tid slår to forskellige burgerbarer fra Aarhus dørene op her i byen.

The Burger Shack blev forleden atter kåret til Byens Bedste Burger i Aarhus (2017), og åbner i starten af det nye år i Østerågade 18a.

Burgerkrigen stikker af i Aalborg: To nye burgerbarer åbner snart
The Burger Shack har stor succes i Aarhus

The Burger Shack præsenterer sig således;

“Vi er en burgerbar grundlagt i Aarhus, og vores passion er økologi, bæredygtighed, friske råvarer og den gode smag.

Alle disse komponenter sammensat i en friskbagt burgerbolle, var dét, som Århus kårede som Byens Bedste Burger.”

Du kan læse vores første artikel om The Burger Shack her

Burger Boom kommer også

Men de er ikke de eneste, som udfordrer de eksisterende i byen.

For aarhusianske Burger Boom også sat kursen mod Aalborg. De åbner også inden for kort tid på Vesterbro 68.

Ifølge deres Aalborg Facebook-side har de allerede afviklet jobsamtaler i slutningen af november, men en endelig åbningsdato er endnu ikke afsløret.

Burger Boom åbnede i Aarhus i marts 2017.

AarhusUpdate var begejstrede, da de anmeldte stedet i september.

“Burger Boom gør det helt forrygende godt. Maden er gennemført, og der er kræset om kødet, bollen, de hjemmelavede agurker samt dyppelsen. Chickenburgeren er uden den mindste tvivl den bedste i Aarhus.

Deres burgere med oksekød smagte også forrygende godt. Ikke mindst kødet er høj klasse. Personalets omhyggelighed og præcision betyder alt. Og det var der styr på her. Perfekt tilberedte burger, venlig betjening og et rent og pænt sted, som er stolte over det de laver,” skrev bysitet AarhusUpdate.

Burgerkrigen stikker af i Aalborg: To nye burgerbarer åbner snart
Burger Booms berømte Chicken Burger
Foto: Aarhusupdate

Men Burger Boom og The Burger Shack rammer ind i blussende burgerkrig i Aalborg.

Alene i år har WeDoBurgers åbnet deres anden butik i Aalborg i Borgergade. Derudover er landsdækkende Grillen Burgerbar åbnet med en kæmpe restaurant på Nytorv, der også har fået medvind i Aalborg.

Burger Go har fået godt fat Ved Stranden, og i Shoppen rammer Holy Cow også plet på segmentet, der vil kombinere bio og burgere.

Disse burgerbarer vil være i Aalborg i starten af 2018

WeDoBurgers
Sankelmarksgade 9
Borgergade 25

Grillen Burgerbar
Ved Stranden 1

Burger Go
Ved Stranden 11b

Holy Cow
Shoppen (City Syd)

The Burger Shack
Østerågade 18a

Burger Boom
Vesterbro 68

Del artikel

Andre læser også