Melder ud: To markante profiler stopper i Aalborg Pirates
Aalborg Pirates siger nu farvel til to af de mest markante profiler for klubben.
Sebastian Ehlers og målmand George Sørensen stopper i klubben.
Det meddeler Aalborg Pirates på deres Facebook.
Helt slut for Ehlers – og dog
Sebastian Ehlers har helt valgt at stoppe sin aktive karriere.
“Det har ikke været en nem beslutning, men efter længere tids overvejelser har han valgt at stoppe. Kroppen og specielt hans hofte, kunne ikke længere holde til det,” skriver Aalborg Pirates.
“Som 6-årig fik Sebastian konstateret hoftesygdommen Calve Perthes og fik at vide, at livet som ishockeyspiller var udelukket. 3 år med krykker, 3 hofteoperationer og adskillige måneder i gips fra mave til tå, blev det til. En svær tid for en dreng, der bare drømte om at komme tilbage på isen. Alligevel kæmpede han sig tilbage, og mod alle odds var der én sport han måtte spille, nemlig ishockey, så han fandt sin vej tilbage til ishockeyen.”
Det blev til hele 550 kampe i Metalligaen for Sebastian Ehlers.
Men det er dog slet ikke et farvel til Sebastian i Aalborg Pirates.
“Sebastian forlader dog ikke Pirates. Hans passion for klubben er intakt, og fremover vil I stadig møde ham, blot uden skøjter og hjelm. Han har nemlig sagt ja til en fuldtidsstilling på kontoret som sælger.”
Slut efter syv sæsoner
Efter syv sæsoner som sikker sidste skanse, siger målmand Georg Sørensen på gensyn til Aalborg Pirates.
Han stopper nemlig i klubben.
Han startede karrieren i Herning Bluefox, hvor efter han spillede en enkelt i Frederikshavn White Hawks.
Se den flotte hyldestvideo her: