Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Går til et godt formål: To lokale aktører laver særlig t-shirt til Aalborg Karneval

Af Emil Kjær Jørgensen

Aalborg Karneval er lige om hjørnet.

På lørdag går det endnu engang løs, når over 90.000 glade karnevalister giver den fuld gas i byens gader og stræder.

I år har du mulighed for at vise din kærlighed til Nordeuropas største karneval – og samtidig støtte et godt formål.

Det lokale sneakerbrand Errant og Aalborg Karneval er nemlig gået sammen om en Limited Edition T-shirt, hvor overskuddet går ubeskåret til Headspace Aalborg, der giver gratis og anonym rådgivning til unge mellem 12 – 25 år.

“Vi har egentlig haft en dialog løbende om at lave et fælles tiltag, og vi er enormt stolte af resultatet. Der deltager mange unge mennesker til Aalborg Karneval, så det giver i vores øjne mening, at overskuddet går til at hjælpe unge mennesker, der har det svært,” fortæller Mads Frederiksen fra Errant.

Passer til ethvert outfit

T-shirten er en hvid t-shirt med rund hals og klassisk pasform.

På T-shirten findes et print på fronten med teksten “GADEN ER SCENEN – DU ER GØGLEREN”.

Går til et godt formål: To lokale aktører laver særlig t-shirt til Aalborg Karneval

Det er et “slogan” fra Aalborg Karneval, som afspejler den festlige stemning og følelse, som Aalborg Karneval danner rammerne for. 

På ryggen finder du et stort print med et sammensurium af ord, der alle er positivt ladet.

“Aalborg Karneval er et mangfoldigt og festligt event, hvor glæde og samvær er i centrum. For at fremelske den festlige og positive stemning, som er forbundet med Aalborg Karneval er disse mange ord samlet i et stilrent og elegant design, som passer ind i ERRANT’s ånd,” forklarer Mads Frederiksen.’

Der er kun 200 t-shirts til salg.

“Interessen for trøjerne har allerede været rigtig stor, så man skal skynde sig, hvis man vil have fat i et eksemplar,” fortæller Mads.

T-shirten koster 350 kr., og du kan finde den online lige her eller i Errants butik i Bredegade 12.

Del artikel