Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

To er fra Aalborg: Gastromand udgiver anden kogebog på Politikens Forlag

Af Michael Qureshi

Hvis man følger lidt med her på MigogAalborg har man måske bemærket, at vores anmelderkorps ofte nævnes som Gastromand.

Ja, måske har du endda bidt mærke i, at Gastromand faktisk er medejere af MigogAalborg. Men Gastromand er mere end det.

De er fire gutter bag Gastromand.dk, som er et gastronomisk mekka med alt om mad og drikke for manden med fokus på smag, og den er to gange blevet kåret til Danmarks bedste madblog.

Gastromand har 29.000 fans på facebook, 29.000 følger dem på Instagram og 2.700 på Twitter. Det er Danmarks største blog og online community om mad og drikke – for mænd. Bloggen har 400.000 månedlige besøg.

To er fra Aalborg: Gastromand udgiver anden kogebog på Politikens Forlag
Brødfritter!

Udgiver anden kogebog

I dag udkommer så deres anden kogebog på Politikens Forlag. Mændene bag ’Gastromand er: Brian Lambæk, Klaus Kjeldsen, Anders Damm Christensen, og Mads Schytte.

Anders og Mads er fra Aalborg, og dem som MigogAalborg sender ud, når nye restauranter skal anmeldes.

’Gastromand Extended’ som er kommet i salg i dag er en ny, opdateret udgave af den anmelderroste kogebogsbestseller fra 2014.

Den første udgave fik femstjernede anmeldelser i flere dagblade, og gastromændene blev blandt andet rost for at have ’tænkt mange gode tanker omkring kogekunstens klassikere’ og have ’styr på håndværket’.

Den nye, opdaterede bog er en eksklusiv opgradering med lækre opskrifter på cocktails og klassiske, danske no nonsense-opskrifter på eksempelvis skidne æg og skipper labskovs samt to helt nye kapitler: ’Far laver sovsen’ og ’Svigermors drøm’ med opskrifter til den søde tand.

To er fra Aalborg: Gastromand udgiver anden kogebog på Politikens Forlag
Glaseret doughnuts med bacon-crumble…

Sovs, sprut og sødt

’Gastromand extended – nu med sovs, sprut og sødt’ er stadig en uhøjtidelig kogebog proppet med inspiration til alle madentusiaster, der elsker at jonglere i køkkenet.

Med kapitelnavne som Daten, Herrefrokosten og Tømmermændene giver Gastromændene et bud på, hvilke retter der er helt perfekte til en lang række situationer og begivenheder i enhver madglad mands liv.

To er fra Aalborg: Gastromand udgiver anden kogebog på Politikens Forlag
Donald Trump’s favorit ret – Friteret Mac N Cheese!

Helt uden dogmer og løftede pegefingre, men med masser af passion for velsmagende proteinrig mad og tilhørende drikke, byder Gastromændene med på tur i et univers, hvor der bliver leget og hygget i køkkenet.

Og dette på et niveau, hvor det er sjovt og tilgængeligt for de fleste med de basale køkkenfærdigheder på plads.

Hvem sagde julegaveide? Du kan læse mere her

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.