Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Alvorlig ulykke: To bilister hastet på hospitalet efter sammenstød

unnamed-1024x576
Foto: Region Nordjylland

I et vejkryds nær Gunderup syd for Aalborg kørte to bilister lørdag eftermiddag sammen.

Det står nu klart, at det drejer sig om to kvinder, der begge er fra Aalborg – en 33-årig kvinde og en 58-årig kvinde.

Begge er de sendt på Aalborg Universitetshospital med alvorlige kvæstelser. Det skriver Nordjyske.

Ifølge vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi opstår ulykken, da den 58-årige kvinde, der kommer kørende mod nord ad Essendrupvej, af en eller anden grund overtræder sin vigepligt.

Hun kører derfor direkte ind i den 33-årige kvinde, der kører vest ad Gunderupvej.

Efter ulykken har der været både en lægehelikopter, Nordjyllands Beredskab, flere ambulancer og Nordjyllands Politi på stedet.

De to kvinder blev efter ulykken kørt til Aalborg Universitetshospital, hvor de nu er indlagt.

“Der er desuden tilkaldt en bilinspektør, som skal forsøge at skabe overblik over omstændighederne omkring ulykken,” fortæller Karsten Højrup til Nordjyske.

Der er nemlig også sket stor skade på begge biler i uheldet.

Begge er uden for livsfare

Søndag fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted til TV2 Nord, at begge kvinder er uden for livsfare, men at de stadig har nogle alvorlige skader, som han ikke kan komme nærmere.

Politiet formodede i går, at den 58-årige kvinde ikke havde overholdt sin vigepligt, og den formodning har de holdt fast i.

“De 58-årige kvinde er sigtet for ikke at overholde sin vigepligt,” fortæller Christian Tilsted til mediet.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.