Du kan komme med: To Aalborg-restauranter dyster i Bedst i Nordjylland finale

Finalisterne til ”Bedst i Nordjylland – Value for Money” 2025 er fundet.
Juryen har peget på Aalborg-restauranterne Bach & Nurup og Mortens Kro, der dermed skal kæmpe om titlen ved den store finale den 11. november.
”Men de er i virkeligheden også hinandens kontraster,” siger juryformand og initiativtager Mads Stenstrup.
“Det kan på den baggrund kun blive en fabelagtig livefinale for både juryen og de heldige gæster, der er hurtige og får fingre i nogle af de 50 publikumsbilletter.”
Regner med hurtigt udsolgt
Finalen finder sted på Mortens Kro, hvor begge hold skal kreere en fire retters menu med vin- eller saftmenu ud fra råvarer af samme værdi.
Billetterne til 1.595 kroner sættes til salg den 26. september kl. 8.00.
Tidligere år har de været udsolgt på under en time.
Mads Stenstrup peger på de tydelige forskelle mellem de to finalister.
“Mortens Kro er jo med sine hele 28 år indiskutabelt Aalborgs længst eksisterende gourmetrestaurant.
Bach & Nurup er på den anden side det nye stjerneskud, der med sin talentfulde japanske undertone har formået at trække den kræsne ellers københavnerorienterede landspresse til Aalborg.”

Morten ”Kok” Nielsen glæder sig til finalen:
“Det er derfor en stor ære for os at stå i en finale i netop denne kontekst med så talentfuldt et team som B&N’s. Det er vi stolte over.
Vi ser også, at netop kontrasterne imellem de to køkkener kan skabe en helt unik finale aften.”
Fra Bach & Nurup lyder det fra Nadia Bach og Christian Nurup;
“Det er en på en gang sjov og seriøs konkurrence fordi der netop vurderes inden for et moderat budget.
Jo, vi går selvfølgelig efter at vinde det hele, selv om vi også anerkender at være oppe mod nordjysk topgastronomis mest erfarne restauratør.”
Bag finalisterne stod også stærke semifinalister som Hotel Thinggaard i Hurup og Restaurant Fauna i Musikkens Hus, som juryen roste for både kvalitet og Value for Money.
Vinderen kåres af juryen efter finalemenuerne, mens publikum stemmer om sponsorpriser undervejs.
Billetterne sættes til salg på fredag lige her hos værterne fra Mortens Kro