Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Små huse ved Havnefronten: Du kan også overnatte på vandet

Af Michael Qureshi
Shelter hvor man kan overnatte
Shelter hvor man kan overnatte

Hvis du kommer forbi Havnefronten ved Jomfru Ane Parken i den kommende tid, så vil du helt sikkert bemærke noget helt særligt på vandet.

Fra i dag er en række små huse placeret på Havnefronten samt et shelter på vandet.

Fra på fredag d. 19. august kommer flere af de her “Tiny Houses” så ud på vandet.

Sov i et shelter på vandet

Det er i samarbejde med Utzon Center, at den anerkendte arkitekt Henrik Valeur vil vise aalborgenserne, hvordan man kunne skabe et flydende bofællesskab.

“På fredag har vi hyret en kran til at løfte resten af det flydende bofællesskab ned på vandet.

Vi regner med, at det vil blive liggende frem til den 23. august, men vi er ved at finde ud af, om det kan blive liggende lidt længere,” forklarer Henrik Valeur.

Små huse ved Havnefronten: Du kan også overnatte på vandet

Henrik Valeur oplyser til MigogAalborg, at alle i den kommende tid må benytte sig af det flydende shelter.

Man må endda også gerne overnatte der på eget ansvar, hvis man har lyst.

Der vil være et skilt, hvor der står ledigt/optaget, så man kan markere om det shelter er i brug.

Man kan ikke booke det på forhånd.

Visionen er at vise et lille samfund på vandet, som hele tiden er i bevægelse, og som hovedsageligt består af genbrugsmaterialer.

En slags dynamisk kolonihaveforening på vand.

Tiny House living på vandet

Du kan allerede fra i dag komme med på en guidet tur, hvor du kommer med ombord på det flydende bofællesskab.

Den internationalt anerkendte arkitekt-urbanist Henrik Valeur er initiativtager bag projektet. Han tager dig i hånden og fortæller om en bæredygtig boform, der baserer sig på off-grid og tiny house living på vandet.

“Idéen er at forestille sig en anden måde at leve på for folk, der ikke passer ind i de gængse kasser.

Jeg har været med til at lave lignende projekter rundt om i Danmark, og der er allerede stor interesse for det her i Aalborg,” fortæller Henrik Valeur.

Små huse ved Havnefronten: Du kan også overnatte på vandet

Du møder også nogle af de mennesker, der har bygget de flydende elementer. Og du ser deres smarte løsninger, som gør det muligt at leve off-grid.

En anden genial feature ved det flydende bofællesskab er, at man nemt kan flytte rundt i og på det. Hvis man bliver træt af sin nabo, kan man bare flytte sin bolig.

Det flydende bofællesskab ligger for anker i Aalborg Havn den 15.–23. august.

Det skal nævnes, at det i skrivende stund kun er ét af de flydende elementer, der er blevet søsat.

Resten af bofællesskabet befinder sig stadig på land, hvor rundvisningen altså delvist også kommer til at foregå.

Hvad: Tiny Houses – kom med ombord på et flydende bofællesskab
Hvor: Havnefronten
Hvornår: Alle dage foreløbigt frem til 23. august
Man skal booke en gratis billet til en guidet tur
Man kan selv benytte shelter på vandet uden at booke noget

Del artikel

Andre læser også