Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Tinka indtager Aalborg: Stjernespækket julemusical gæster AKKC

Foto: Morten Rygaard/Lions Musical
Foto: Morten Rygaard/Lions Musical

Szhirley, Birgitte Raaberg, Paw Henriksen og Jens Andersen er blandt de store navne, når den populære julemusical Tinkas Juleeventyr vender tilbage – og til december rammer Aalborg Kongres & Kultur Center.

Efter en udsolgt premiere i Tivoli sidste år tager forestillingen igen på danmarksturné – og den får også stop i Aalborg fra 10. til 14. december 2025.

En magisk juleklassiker vender tilbage

Da Tinka første gang dukkede op på tv-skærmen i 2017, blev hele Danmark tryllebundet. Over en million seere fulgte med hver aften, og børn landet over iførte sig de ikoniske røde Tinka-huer.

Siden er det blevet til tre julekalendere og – sidste år – en storslået teaterudgave, som nu vender tilbage med både nye kræfter og velkendte favoritter.

Hos produktionsselskabet Lion Musicals glæder man sig til endnu engang at lade publikum træde ind i nissernes magiske univers.

“Vi glæder os meget til at genskabe den magiske teateroplevelse, som vækkede stor begejstring hos både publikum og anmeldere sidste år.

Derfor er vi også virkelig glade for, at flere af de fantastiske skuespillere og sangere, som medvirkede i sidste års succes, har sagt ja til at være en del af holdet igen i år.

Det er samtidig virkelig skønt og spændende, at vi også får helt nye navne og kræfter med på scenen, som kan være med til at give et friskt pust til dette års udgave af Tinkas Juleeventyr,” siger producent Thomas Langkjær.

Stjernespækket rollebesætning

I titelrollen som Tinka ses igen Trine Marie Wisborg, som høstede stor ros i den første opsætning.

Hendes makker Lasse spilles af Salomon Stampe, der tidligere har medvirket i Klassen, Kærlighed for voksne og Under stjernerne på himlen, hvor han portrætterede en ung Rasmus Seebach.

Blandt de garvede kræfter finder man Szhirley som Tinkas (pleje)mor Nille, Martin Bo Lindsten som Lasses far Mikkel og Birgitte Raaberg – kendt fra Midt om natten og Riget – som farmoren Maja.

Desuden medvirker Jens Andersen som både nissernes konge Gobbe og kongesønnen Storm, mens Paw Henriksen og Maria Corydon spiller nisserne Bjergi og Ingi.

Musikken er skabt af Burhan G i samarbejde med Sarah West, og flere af de elskede sange fra julekalenderen går igen i forestillingen.
Instruktøren bag er Frede Gulbrandsen, som tidligere har stået bag succeser som Skammerens Datter, Brødrene Løvehjerte og Matador.

Eventyret fortsætter i Aalborg

Når Tinkas Juleeventyr – The Musical indtager scenen i Aalborg, er det med løfte om en kærlig, storslået og nostalgisk juleoplevelse for hele familien.

Forestillingen spiller kun fem dage i Aalborg, og hvis sidste års billetsalg er en indikator, skal man ikke vente for længe med at sikre sig plads.

Forestillingen vises i Aalborg Kongres & Kultur Center den 10.–14. december 2025.
Billetter kan købes her.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.