Vildt tilbud: Få billet til “Høstsonaten” med tilhørende middag på Scene 11
Som du måske allerede har læst, har Aalborg Teater gjort et betydeligt scoop ved at sikre sig Kirsten Olesen i hovedrollen i teatrets nye forestilling, “Høstsonaten”.
“Høstsonaten” får premiere den 27. april og spiller helt frem til 25. maj.
I næsten samme periode har du mulighed for at sikre dig plads til et eksklusivt arrangement gennem MigogAalborg.
I samarbejde med Aalborg Teater og Scene11 har vi sammensat en pakkeløsning, hvor publikum først kan nyde en lækker middag hos Scene 11 og derefter opleve “Høstsonaten” på nærmeste hold.
MigogAalborg Treat
Dette er et særligt tilbud som er skabt mellem MigogAalborg og Aalborg Teater samt Scene 11. MigogAalborg tjener en procentsats per solgt enhed.
MigogAalborg Teater + middag
Kun 460 kr. per person + billetgebyr
Alt dette til kun 460 kr. pr. person.
Middagen består af fire serveringer:
- Minestronesuppe
- Tre slags charcuteri
- Sylterier, pesto, burrata og grønt
- Surdejsbrød og pisket smør
Om Høstsonaten
Kirsten Olesen gæster Aalborg Teater i Ingmar Bergmans Høstsonaten – et medrivende og følelsesladet drama om en voksen datter og hendes verdensberømte mor.
Høstsonaten afspejler ikke kun to mennesker, der er hinandens modsætninger – den ene feteret, smuk og succesrig, den anden indadvendt, sky og sorgramt.
Forestillingen tager også livtag med hvad der sker, når den fastlåste definition af rollen som mor bliver brudt, og hvordan overlever man fraværet af en mor eller tabet af et barn både direkte og i overført betydning.
Opgøret er uundgåeligt, og en forsoning er kun måske en mulighed.
Med Kirsten Olesen og Marie Knudsen-Fogh i de bærende roller udforskes det evige dilemma, det at balancere vores forventninger til moderskabet med muligheden for et meningsfyldt arbejdsliv er.
Den moderne kvindes handlerum sættes op mod konsekvenserne af tabet af en altafgørende relation. Her er ingen hurtige svar eller nemme løsninger, men et på samme tid sårbart, sødmefyldt og smerteligt indblik i to kvinders liv og deres indbyrdes relation.