Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En del af Aalborg i 21 år: Skøn familiehistorie bag Tik Tak Ure

Af Nathalia Hentze Nielsen

Der bor en urmager

på Bispensgade,

han sælger ure

og gør kunder glade

Man skulle næsten tro, at vi var gået i gang med at digte børnesange hos MigogAalborg, men det er såmænd en vaskeægte forretning, teksten drejer sig om.

Tik Tak Ure i Bispensgade 22 har været en fast del af bybilledet i 21 år og er Aalborgs mest kendte urmager.

Her kan du købe armbåndsure og vægure i dansk såvel som internationalt design samt få lavet reparationer, så du ikke skal undvære yndlingsuret.

En del af Aalborg i 21 år: Skøn familiehistorie bag Tik Tak Ure

En garvet urmager

Manden bag Tik Tak Ure er Toan Dat Ly, som i dag driver forretningen med sin søn, Alex Ly.

Toan flyttede fra Vietnam til Danmark i 1979 og med sin erfaring som urmager i bagagen, kom han hurtigt i lære hos Aagaard på Boulevarden.

Det blev til 14 år hos den anerkendte urmager og optikerforretning, før Toan tog skridtet og startede sin egen forretning.

”Så jeg er faktisk blevet uddannet to gange,” forklarer Toan med et smil.

Ekspertisen er bestemt også til at få øje på.

Vores interview med den garvede urmager afbrydes kort, da en kunde træder ind i butikken, og kun få minutter senere hænger hendes ur igen trygt – og tikkende – omkring håndleddet.

”Det var godt nok hurtigt,” udbryder hun, og man fornemmer, at det ikke er første gang, at den kommentar er faldet.

”Ja, vi er hurtige,” svarer Toan.

En del af Aalborg i 21 år: Skøn familiehistorie bag Tik Tak Ure

Tilbyder alle former for reparationer

Nedlukningen af Danmark har allerede resulteret i at flere lokale forretninger har måtte dreje nøglen om, og man kunne også frygte, at Tik Tak Ure ville lide samme skæbne.

Det er heldigvis ikke tilfældet, fortæller Alex Ly.

”Vores kunder har heldigvis ikke glemt os.

De er meget loyale, så vi tager det stille og roligt.”

Spurgt ind til, hvor den loyalitet kommer fra, fremhæver far og søn duoen deres viden på området og fleksibilitet.

”Vi tilbyder alle former for reparationer,” forklarer Alex.

Faktisk sendes kunder tit deres vej, hvis det er en særlig vanskelig reparation.

”Kunderne har fået at vide, at hvis Tik Tak Ure ikke kan lave det, er der ingen andre, der kan, og det er jo et kæmpe klap på skulderen.”

En del af Aalborg i 21 år: Skøn familiehistorie bag Tik Tak Ure

Nye tider, samme gode service

Selvom Tik Tak Ure har mange år på bagen, ligger de ikke på den lade side.

Siden Alex Ly blev uddannet som urmager og gik fuldtid i butikken, har lokalerne gennemgået en gennemgribende renovering, og de hvide montrer skinner nu om kap med de flotte, blanke ure fra bl.a. Jaguar, Festina, Citizen og Bonett.

”Da jeg blev færdiguddannet, kunne jeg endelig hjælpe min far,” fortæller han og tilføjer:

”Jeg elsker mit job. Jeg kan især godt lide at interagere med kunderne og hjælpe dem.”

Netop det menneskelige element og evnen til at løse kundernes problemer, er hvad der kendetegner Tik Tak Ure på tværs af generationerne, og hvad der gør, at aalborgenserne vender tilbage igen og igen.

Er du blevet fristet til at tilføje et nyt, stilet ur til kollektionen, får du 10% på alle ure i butikken gennem ClubAalborg i resten af 2020. Oveni det får du også 20 kr rabat på batteriskift. Læs hvordan du benytter dig af fordelene her.

Som en ekstra service tilbyder Tik Tak Ure også at afhente og udbringe stueure ved reparationer.

Læs mere på Tik Tak Ures Facebook side.

Del artikel

Andre læser også