Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tigermor tog fusen på alle: Nu kan man se tigerungerne i Aalborg Zoo

Af Michael Qureshi
Foto: Aalborg Zoo
Foto: Aalborg Zoo

Selvom hun kun er fire år, og det er første gang hun føder unger, har huntigeren Bethari vist sig som en særdeles god og omsorgsfuld mor.

Hendes rolige temperament betyder, at gæster i Aalborg Zoo allerede nu har mulighed for at se de to små tigerunger, der blev født den 23. april.

Det meddeler Zoo i en pressemeddelelse fredag morgen.

“Dyrene reagerer meget forskelligt på at få unger.

I den første tid efter en fødsel afspærrer vi derfor altid området omkring fødehulen, så dyrene har så meget ro som muligt, men Bethari har meget hurtigt accepteret, at der er mennesker i nærheden af hende og ungerne,” siger dyrepasser Katrine Christensen.

Bethari tager sig rigtig godt af sine unger, men går også af og til for sig selv udenfor fødehulen.

Det giver dyrepasserne mulighed for at komme tæt på ungerne og tjekke, at de trives som de skal.

Dyrepasserne har også haft lejlighed til at undersøge ungernes køn, og de ser ud til at være to hanner.

Tigermor tog fusen på alle: Nu kan man se tigerungerne i Aalborg Zoo
Foto: Aalborg Zoo

Overraskende fødsel

Gennem en lang periode har dyrepasserne observeret adskillige parringer mellem Bethari og Aalborg Zoos hantiger Batu, men trods de ihærdige forsøg kom der ingen unger.

“Batu er efterhånden blevet en ældre herre på 16 år, så vi var faktisk begyndt at tro, at han ikke længere kunne yngle,” siger Katrine Christensen.

Tigerfødslen kom derfor som en stor overraskelse for alle i Aalborg Zoo.

“Dagen før fødslen havde vi joke’et med, at Bethari vist havde spist lidt rigeligt, for hun var lidt tyk om maven, men da hun kun en uge forinden havde været i brunst, regnede vi slet ikke med, at hun skulle have unger,” siger Katrine Christensen.

Tigermor tog fusen på alle: Nu kan man se tigerungerne i Aalborg Zoo
Foto: Aalborg Zoo
Tigermor tog fusen på alle: Nu kan man se tigerungerne i Aalborg Zoo
Foto: Aalborg Zoo

En truet race

Tigrene i Aalborg Zoo tilhører den mindste tigerrace i verden, nemlig Sumatra tiger.

Racen er stærkt truet. Man regner således med, at der kun er omkring 400 individer tilbage i naturen. Det er især skovfældning og krybskytteri, som truer tigrene.

Del artikel

Andre læser også