Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tid til drømme: Behag din Smag lancerer egen kaffe- og te-serie

Af Stine Kjølby Christensen

Det er ikke mere end nogle måneder siden, at Behag Din Smag på Gabels Torv endnu engang løb med titlen som Byens Bedste Kaffe til Aalborg Awards.

En titel, som den populære kaffebar er ovenud stolte over – især i kølvandet på det seneste corona-år, hvor netop en kaffebar som Behag Din Smag måske ikke har haft de allerbedste forudsætninger for nå kunderne.

Den 11. december trykkede regeringen endnu engang på pauseknappen, og Behag din Smag har siden måtte nøjes med at sælge kaffe, the og bagværk som take away.

Tid til drømme: Behag din Smag lancerer egen kaffe- og te-serie

“Jeppe og jeg har en kaffebar, fordi vi gerne vil give folk et frirum – et andet hjem. Det kan vi ikke under nedlukningen, og det er vi selvfølgelig rigtig, rigtig kede af,” siger Lene Hyldahl, der sammen med sin mand er indehaver af Behag din Smag.

Byens bedste kaffebar – nu også med egen te

Heldigvis er der ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Den ekstra tid, som mange i restaurationsbranchen ufrivilligt har fået tildelt, har Lene og Jeppe valgt at bruge på noget fornuftigt.

De har nemlig lanceret deres helt egne kaffe-smageposer og en helt unik te-serie – begge kvalitetsstemplet af Behag Din Smag.Tid til drømme: Behag din Smag lancerer egen kaffe- og te-serie

“Vi havde længe drømt om at lave både te-serien og kaffeposerne, men tiden har ikke lige været til at søsætte de helt store tiltag – før nu,” fortæller Lene om tilblivelsen.

Te-serien er udviklet i samarbejde med Teafull, der arbejder for 100 % økologisk te.

“Når man ikke kunne skaffe lige præcis det, man forestillede sig i sit hovede, så er det jo helt perfekt, at vi i stedet fik mulighed for at lave vores eget,” siger Lene.

“For eksempel ville vi gerne have en sort te, der kunne bruges til is-the. Men uden, at der var en masse skjult sukker gemt til at søde det. Det har vi nu selv fået udviklet.”

Den sorte te hedder Sunshine Mango og består af kinesisk sort Keemun, appelsinskal, mangostykker, naturlig aroma, ananas og jordbær.

Er man ikke til sort te, så indeholder den nye te-serie også en fantastisk lakridste, der er udviklet og godkendt af Lene og Jeppes to sønner – samt en grøn rooibus te med navnet Sød og Myntet.

Få den gode kaffebønne med hjem

Men Behag din Smag er først og fremmest kendt og elsket for sin gode kaffe – så der er naturligvis stadig fuld fokus på den dette talent.

Kaffebaren har i mange år solgt sine egne kaffebønner, som de selv henter og udvælger ved de enkelte kaffefarmere forskellige steder i verden.

Nu lancerer de så deres bønner i små smageposer, så du både kan få variation i din kaffe-pyramide eller udnytte muligheden for at prøvesmage de enkelte bønner, før du beslutter, hvilken slags du er til.

Tid til drømme: Behag din Smag lancerer egen kaffe- og te-serie

De små smageposer indeholder 65 gram og passer til en liter vand.

De kommer i seks forskellige varianter – heraf fire økologiske. Har man ikke selv en kaffekværn, så kan man naturligvis også få bønnerne kværnet hos Behag din Smag.

Prisener er fra 30-34 kr., og køber man alle seks, fås de til en samlet pris på 178 kr.

Endnu flere kanelknuder

Så selvom samfundet kører på vågeblus lige pt., og kaffebarer, caféer og restauranter er lukket, så er det altså stadig muligt at lege café derhjemme med byens bedste kaffe.

… Hvis du altså ikke bare tager en kaffe to go med i hånden sammen med en af Behag din Smags berømte kanelknuder.

Tid til drømme: Behag din Smag lancerer egen kaffe- og te-serie

“Vi laver flere af vores kanelknuder end normalt, da vi tror at de kan bringe glæde i denne tid – uden at man tænker, det er for usundt,” siger Lene, og slutter:

“I mit næste liv skal jeg leve af de kanelknuder!”

Behag Din Smag holder åbent hver onsdag 7.30-16.30 og lørdag fra 8.30-15.30. 

Del artikel

Andre læser også