Kom i form på otte uger: Thorøs Gym tilbyder bootcamps med fokus på sunde vaner


Landets fitnesscentre har været åbne og lukkede… åbne og lukkede… og så videre gennem snart halvandet år.
Det er selvfølgelig corona, der har spillet ind, og det har sat en stopper for mange aalborgenseres forsøg på at komme i form.
I takt med at flere og flere vaccineres er restriktionerne heldigvis blevet lempet, og det er derfor blevet nemmere at komme til træning rent praktisk. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at motivationen er helt i top efter måneders inaktivitet.
Har du brug for lidt hjælp til at finde formen og ikke mindst motivationen, er der heldigvis gode råd at hente hos en af Aalborgs nyeste stjerner på trænings-himlen, Thorøs Gym.
Det eksklusive træningscenter åbnede i august 2020 med en ambition om at skabe byens fedeste center, hvor fokus er på den nyeste viden, kvalitetsudstyr og det helt rigtige miljø.
De har løbende nytænkt deres koncept for at imødekomme medlemmernes udfordringer, og det er bl.a. blevet til corona-venlig udendørstræning og senest de populære bootcamps.
“På grund af de mange nedlukninger besluttede vi os for at starte bootcamps, hvor man kan komme godt i gang med træningen og få gode vaner under huden.
Mange har siddet hjemme længe, og vi vil gerne hjælpe dem på en måde, der både er sjov, men også forpligtende,” fortæller ejer Rasmus Thorø.

Kom i form på otte uger
Det er anden gang i 2021, at Thorøs Gym kører deres bootcamp. Senest afholdt de en i april, som blev afviklet med stor succes og til stor begejstring for deltagerne.
Denne gang løber bootcampen af stablen den 10. august og kører herefter i otte uger med to ugentlige træninger om tirsdagen og torsdagen. Da træningen skal passe ind i travl hverdag, kan man selv vælge, om man foretrækker morgen- eller aftenholdet.
Der kan være 10 personer på hvert hold, og de ledes af Thorøs dygtige instruktør Henrik Jørgensen.
“Man vil opleve fællesskab på holdet, da man er sammen med en fast gruppe mennesker, og det hele forløber under Henriks kyndige vejledning,” forklarer Rasmus Thorø.
Henrik Jørgensen er uddannet fysioterapeut, personlig træner og ikke mindst vane-coach; et element, der også spiller en væsentligt rolle under bootcampen.
“Sideløbende med den fysiske træning vil der også arbejdes på, hvordan man får gode og sunde vaner – også i forhold til kosten,” uddyber Rasmus Thorø.

Kredsløb og styrketræning alle kan være med til
Ordet “bootcamp” kan i og for sig godt virke lidt skræmmende, hvis man aldrig har prøvet det før, men Rasmus Thorø forsikrer om, at det er noget alle kan deltage i.
“Vores bootcamp har både plads til nybegyndere, og folk der tidligere har trænet. Den blanding giver en rigtig god gruppedynamik,” fortæller han.
Selve træningen er en blanding af kredsløb og styrketræning. Her introduceres man løbende til nogle store basisøvelser indenfor styrketræning, mens kredsløbstræningen både bliver hård og sjov.
Sideløbende med den fysiske træning vil man komme til at arbejde med at indføre nye, sunde vaner på ugentligt basis, og der vil være god mulighed for sparring i grupperne.
25% rabat ved tilkøb af vejledning
Selve bootcampen koster 2.750 kr for det fulde forløb; en pris, der ligger rigtigt fornuftig på skalaen, når det kommer til netop bootcamps.
Ønsker man at kombinere forløbet med andre af de services, man kan nyde godt af hos Thorøs Gym, får man ovenikøbet 25% rabat til eksempel fysioterapi, genoptræning eller kostvejledning for blot at nævne et par eksempler.
Er en bootcamp ikke det helt rigtige valg for dig lige nu, men ønsker du stadig at komme i gang med at træne, kan du også købe et almindeligt medlemskab hos Thorøs Gym.
Centret er nemlig et såkaldt open gym, hvor der er masser af muligheder for selvtræning med udstyr i absolut topklasse, men samtidigt også tilbud om personlig og skræddersyet træning, der afvikles af stedets veluddannede instruktører.
Et medlemskab i Thorøs Gym koster mellem 249 og 349 kroner om måneden alt efter bindingsperiode.
Læs mere om Thorøs Gym og tilmeld dig deres bootcamp her.