Udvider med nyt koncept: Thorkild Kristensen ansætter lokal køberrådgiver
Ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen, med butikker i både Aalborg og i Blokhus, har taget endnu et skridt mod at dække alle behov ved et boligskifte.
Med ansættelsen af køberrådgiver Lone Kilt – der selv bor i Aalborg med sin mand og datter – sætter virksomheden nu fokus på, at det ikke kun er sælgere, der har brug for en stærk hånd i ryggen.
Et boligskifte handler ikke længere kun om at sætte boligen til salg og finde den rette køber.
Hos Thorkild Kristensen har man længe arbejdet for at være med hele vejen igennem en bolighandel – og med det nye koncept bliver paletten af tilbud nu endnu bredere.
“Et boligkøb er sandsynligvis en af de største investeringer, man foretager sig i livet. Derfor giver det god mening, at man som køber også kan få professionel rådgivning – ikke kun sælger,” fortæller Lone Kilt, der med mere end 10 års erfaring inden for juridisk sagsbehandling af ejendomshandler nu skal hjælpe boligkøbere i hele Nordjylland trygt igennem processen.

Fra de første dokumenter til underskriften er på plads
Som køberrådgiver er Lone med kunden hele vejen – fra det indledende møde, hvor ønsker og den konkrete bolig bliver gennemgået, til den juridiske gennemgang af alle handlens dokumenter, tilstandsrapport og eventuelle servitutter, og til den afgørende prisforhandling og godkendelse af handlen.
“Mange køberne står ofte over for en mægler, der er ansat til at sikre den bedste handel for sælgeren. Min opgave er at sørge for, at køberen også har professionelle øjne på sin side – og at man kan skrive under med ro i maven,” siger Lone Kilt.
Det koster ikke noget at tage en indledende, uforpligtende snak om et boligkøb – men det kan blive en dyr fornøjelse at lade være, lyder budskabet fra Martin Lindhøj, indehaver af Thorkild Kristensen.

Alle behov ved boligskifte under ét tag
Med det nye koncept ønsker Thorkild Kristensen at understrege, at virksomheden i dag dækker langt mere end det klassiske boligsalg.
Uanset om man skal sælge sommerhuset, lejligheden, rækkehuset eller den store liebhaverejendom, eller man står og skal leje, investere i et projekt eller har brug for hjælp som køber, kan man nu få det samlede forløb hos én og samme ejendomsmæglerfirma.
Det betyder, at man hos Thorkild Kristensen i dag kan få hjælp til:
– Salg af sommerhuse langs Vestkysten
– Salg af alle typer boliger – fra lejligheder til rækkehuse og liebhaverejendomme
– Udlejning af boliger
– Leje af bolig
– Projektsalg af nybyggeri og boligprojekter
– Køberrådgivning med juridisk gennemgang, prisforhandling og tryg overtagelse
“Vi vil gerne være der for kunderne, uanset hvor de er i deres boligliv – om man skal sælge, leje, investere eller købe. Med Lone ombord kan vi nu også tage hånd om dem, der står på den anden side af bordet,” lyder det fra Jette Gudiksen, indehaver af ThorkildKristensen.
En lokal stemme
For Lone er ansættelsen også lidt af en hjemkomst. Hun bor selv i Aalborg med sin mand og datter, er opvokset i Klarup og kender derfor området og dets boliger godt – en fordel, hun mener kommer kunderne til gode.
Har man spørgsmål til et kommende boligkøb, kan man kontakte Lone Kilt på telefon 96 31 60 00, eller man kan møde hele teamet hos Thorkild Kristensen på Hasserisvej 143 i Aalborg og Aalborgvej 9 i Blokhus.