Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

20 års jubilæum: Thorkild Kristensen opgraderer i Blokhus

Af Redaktionen
Teamet i Blokhus
Teamet i Blokhus

Thorkild Kristensen er ikke kun én af Aalborgs mest anerkendte ejendomsmæglere.

Ejendomsmæglerfirmaet runder nemlig et skarpt hjørne i Blokhus.

I år kan man fejre intet mindre end 20 års jubilæum i den skønne ferieby – og det skal naturligvis fejres. Senere på sommeren offentliggør de et spændende jubilæumsprogram på sociale medier. Følg med her.

Men allerede nu er der store nyheder fra ejendomsmæglerfirmaet.

Thorkild Kristensen vil nemlig forblive den mest attraktive ejendomsmægler i Blokhus med en omfattende opgradering af både deres butik og team. 

Den perfekte blanding af erfaring og ny energi

Thorkild Kristensen har altid sat en ære i at levere den bedste service til kunderne.

For at kunne gøre dette endnu bedre, har de fornyet teamet med en dynamisk blanding af nye og erfarne ejendomsmæglere.

Med en dyb forståelse for Blokhus og omegn, bringer de teammedlemmer en frisk energi og innovative ideer til bordet, mens de erfarne mæglere deler deres dybe kendskab til lokalmarkedet og deres mange års erfaring.

Denne kombination skaber en en særlig styrke i teamet, som er klar til at hjælpe dig med alle dine ejendomsbehov – hvad enten du leder efter dit drømmehus ved kysten, eller du skal sælge din nuværende bolig.

20 års jubilæum: Thorkild Kristensen opgraderer i Blokhus

Her er det nye team

Du finder stadig Palle Andersen, den erfarne ejendomsmægler som har været i firmaet i mere end 12 år, i Blokhus-afdelingen.

Den 1. juli 2024 er John Ryborg trådt til som ejendomsmægler i den skønne ferieby.

John har tidligere været ansat i Aalborg-butikken med stor succes og har mere end 20 års erfaring som ejendomsmægler.

I foråret ansatte man Kasper Andersen til salg og vurdering.

Kasper er en god sælger og er samtidig idérig med et stort lokalkendskab i Blokhus og omegn, da han er kommet her siden barnsben. Han kender hver sti til stranden, da familien har sommerhus i området.

20 års jubilæum: Thorkild Kristensen opgraderer i Blokhus

Til at holde styr på de tre dygtige mæglere sidder Kristina Stensgaard som boligsagsbehandler.

Hver uge har butikken også besøg af Indehaverne Jette Gudiksen og Frank Andersen, og hver tirsdag kan du finde vores marketingansvarlige Mai-Britt Sandvad på kontoret.

20 års jubilæum: Thorkild Kristensen opgraderer i Blokhus
Teamet i Blokhus

Hos Thorkild Kristensen får du altid en målrettet markedsføring til netop din bolig.

De er nemlig ikke bundet af kædeaftaler og standardannoncering, så får du den annoncering, som passer til din bolig og målgruppen.

“Vi gør det der skal til, for at sælge din bolig. Hvis du sætter til salg i Blokhus, sætter du til salg i alle vores tre butikker. Vi har et stort fælles køberkartotek som alle vores sælgere drager fordel af,” forklarer de.

En opgraderet butik byder velkommen

Den fysiske butik i Blokhus har også gennemgået en betydelig forvandling.

“Vi har skabt en varm og indbydende atmosfære, hvor du som kunde, kan føle dig hjemme. I vores butik sætter vi pris på kvalitet og professionalisme, samtidig med at vi bevarer en hyggelig og et personlig touch. Vi er igang med at opgradere facaden, så den er klar til sommeren i Blokhus.”

Teamet håber, at den opgraderede butik vil blive et sted, hvor folk gerne vil komme forbi og få en snak om boligmarkedet, eller bare for at hilse på.

“Husk, vi har altid kaffe på kanden. Vi elsker den gode stemning i Blokhus og derfor har vi også lavet god plads til at gæster kan sidde udenfor og nyde byens hyggelige atmosfære. Man er også mere end velkommen til at benytte bænkene uden for butikken.”

Følg Thorkild Kristensen på Facebook her.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien