Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Thomsen siger Au Revoir til Aalborg: Dette sted vil jeg savne mest i byen

Af Michael Qureshi
Foto: FC Nantes
Foto: FC Nantes

Flyttekasserne er i gang med at blive fyldt. De sidste praktiske detaljer er i gang med at komme på plads.

I næste uge er der afrejse for den populære AaB-profil Nicolaj Thomsen. Denne gang er det dog ikke bare en kamp eller landsholdstur, der skal overstås.

Nu siger Thomsen for alvor au revoir til Aalborg.

Fremover bliver det den franske klub, Nantes, der får glæden af hans lækre teknik og overblik.

23-årige Thomsen forlader AaB som en af de mest populære spillere gennem de seneste par år. Han var med til at vinde den vilde Double i 2014 og blev hurtigt efter gennembruddet en bærende spiller på holdet.

Midtbanespilleren er oprindeligt fra Skagen, men har boet i Aalborg siden han var 17 år. Heldigvis for ham tager kæresten Laura med til det franske.

Vi fik en snak med Nicolaj Thomsen her i dagene op til afrejsen.

Bliver det mærkeligt at sige farvel til Aalborg?

”Ja, det bliver da lidt vemodigt. Men det er helt sikkert, at Aalborg er den by, vi kommer tilbage til på et senere tidspunkt i livet. Så for mig er mere et på gensyn end farvel.”

Føler du dig klar til at flytte væk fra Danmark?

”Jeg har følt mig klar i et stykke tid. Der har været snak om et udenlandsk skifte i lang tid, så for mig er det egentlig en lettelse, at det endelig sker. Men jeg ved også, at det bliver hårdt. Der er nok en lidt anderledes kultur i omklædningsrummet, hvor der i AaB er et helt særligt kammeratskab.”

Hvad bliver den største udfordring i starten?

”Det bliver nok at falde til og lære sproget. Nu har min kæreste og jeg været dernede et par gange, og det er ikke mange, der kan eller er villige til at tale engelsk. Så jeg skal nok bare kaste mig ud i det.”

Kan man sammenligne Nantes og Aalborg?

”Det er begge hyggelige byer. Nantes er en del større, hvis du også tager de mindre udkantsbyer med. Men selve centrum er rigtig hyggeligt som i Aalborg. Der glæder jeg mig til at sætte mig med en kop kaffe efter en træning og nyde solen.”

Hvilke steder i Aalborg kommer du til at savne?

”Vi har flere favoritsteder, men det er nok mest kaffebaren Behag Din Smag (Slotsgade 16A), som vi kommer til at savne allermest. Vi har tit været inde og slentre inde i byen og sluttet med en god kop kaffe der. Men jeg kommer også til at savne Penny Lane og Cafe Peace. Karma Sushi var vi også ret glade for.”

Hvordan bliver det at skulle undvære familie og venner hjemme i Aalborg?

”Det er nok ikke gået sådan rigtig op for mig endnu, at jeg skal flytte. Det er nok først, når jeg sidder dernede, og man ikke lige kan ringe til en af vennerne og lave noget sammen. Eller familien kigger forbi. Men så er vi heldigvis to dernede, så man ikke føler sig helt alene.”

Nyder Barcelona med min señorita ?????

A photo posted by Nicolaj Thomsen (@nicolajthomsen93) on

Hvilke spillere kommer du til at savne mest i AaB-truppen?

”Jeg synes selv, at jeg kom rigtig godt ud af det med hele truppen. Her til sidst gik jeg mest sammen med Andreas Bruhn, Jacob Ahlmann og Oliver Abildgaard. Andreas var faktisk min underbo, så vi har tilbragt en hel del timer sammen. Men jeg kommer i det hele taget til at savne sammenholdet i AaB.”

Hvad er det for et AaB-hold du forlader?

”Jeg er spændt på, hvordan det kommer til at gå. Der er jo røget nogle spillere, og de har hentet to og rykket seks unge spillere op. Jeg tror, at der nok skal komme flere forstærkninger her i transfervinduet. Men jeg vil selvfølgelig følge AaB tæt også i udlandet.”

Fik du læst Thomas Enevoldsens blog?

Enevoldsen har mødt Ronaldo og Bale: Det her vilde EM-hold har jeg mødt i min karriere

Del artikel

Andre læser også