Thomas Kastrup-Larsen: Aalborg får aldrig en ghetto igen
Boligministeren offentliggør hvert år den 1. december en liste over udsatte boligområder, ghettoområder og hårde ghettoområder i Danmark.
I år er der hele 13 boligområder, som udgår af ghettolisten, og ingen nye områder som opfylder kriterierne. Antallet af udsatte boligområder er faldet med i alt 15, 16 boligområder er ude af listen og ét nyt er kommet ind.
I år er der ingen nordjyske områder på nogen af listerne, og Løvvangen i Nørresundby er blandt andet ude af årets liste over udsatte boligområder.
Det har fået en stolt borgmester i Aalborg Kommune til tasterne:
Stor fremgang i mange områder i landet
“Det er fantastisk positivt, at det går fremad i så mange områder, og vi allerede nu ser effekten af parallelsamfundspakken. Det er et historisk stort fald i antallet af udsatte områder på alle lister, især fordi langt flere beboere er kommet i arbejde eller uddannelse.
“Det store fald i antallet af udsatte områder er især et klap på skulderen til de boligorganisationer og kommuner, der de senere år har knoklet for at sikre blandede boligområder, så alle børn får de samme muligheder, uanset hvor de vokser op, siger boligminister Kaare Dybvad Bek, i en pressemeddelelse.
De to primære årsager til, at færre boligområder opfylder ghettokriterierne er et fald i andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet og færre dømte i områderne i forhold til landsgennemsnittet. Men der er også områder, som udgår på grund af et forbedret uddannelsesniveau og et fald i andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.
Fire boligområder udgår af listen over hårde ghettoområder. Det drejer sig om Agervang i Holbæk Kommune, Finlandsparken i Vejle Kommune, Munkebo i Kolding Kommune og Gadehavegård i Høje Taastrup Kommune. Områderne vil fortsat være omfattet af en udviklingsplan og skal leve op til kravene om at reducere andelen af almene familieboliger i området.
To nye boligområder har nu været på ghettolisten i fem år, og skal derfor udarbejde en udviklingsplan. Det drejer sig om Solbakken i Odense Kommune og Nørager/Søstjernevej mv. i Sønderborg Kommune.
“Det er positivt, at der er færre områder på det, der i lovgivningen hedder den hårde ghettoliste. Men de enkelte udviklingsplaner fortsætter for at sikre, at vi får skabt blandede byer, og ikke parkerer de svageste borgere i én bydel. Man har stadig en skæv beboersammensætning, når 39,7 % af beboerne er uden arbejde.
Solbakken i Odense og Nørager i Sønderborg skal nu lave en udviklingsplan for deres områder, da de har været på listen fem år i træk. Jeg ved, at det er en stor udfordring, men jeg håber boligorganisationer og kommuner vil gå til opgaven med ambitionen om at skabe planer, der er tilpasset lokalsamfundet og skaber mere blandede bydele,” tilføjer Kaare Dybvad Bek.
Boligområderne Agervang, Finlandsparken og Munkebo udgår af ghettolisten på grund af et fald i andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet. Gadehavegård udgår på grund af færre dømte. Der er nu kun to boligområder på ghettolisten, som ikke også er på listen over hårde ghettoområder.
Listen over udsatte boligområder består nu kun af i alt 25 områder. 16 boligområder opfylder ikke længere kriterierne, fordi de der er flere i beskæftigelse, færre dømte i forhold til landsgennemsnittet og flere, som har en uddannelse over grundskoleniveau. Stærevej i København er det eneste nye boligområde på listen.
