Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Thim droppede tømrerfaget: I dag skræddersyr han kaffeoplevelser til nordjyderne

Af Nathalia Hentze Nielsen

Som tidligere tømrer er Thim Munkholm bestemt ikke uvant til at drikke kaffe.

Faktisk er der hældt rigtig mange liter kaffe indenbords over årene fra diverse termokander.

Men der var alligevel ikke mange, der havde set det komme, da han for ti år siden annoncerede, at han ville bruge sine weekender på at servere kaffe til tørstige nordjyder.

Dengang hed virksomheden Kalles Kaffe Aalborg, men den erfarne barista er nu sprunget ud som fuldtidsiværksætter med Munken og Bønnen – en mobil kaffeservice, der dækker hele Danmark alle ugens dage.

”Det har været en rigtig god beslutning.

Man har godt nok flere spekulationer som selvstændig, men der er også meget mere frihed, og jeg synes, det er meget federe at kunne skabe oplevelser for folk end at være tømrer,” forklarer Thim Munkholm.

Netop oplevelsen er det helt centrale koncept for Munken og Bønnen.

Her handler det ikke kun om at servere kaffe, men derimod om at skabe en hyggelig stemning omkring den varme drik, hvor der er plads til at puste ud og tage en snak.

Skulle man (imod alle odds) ikke være kaffedrikker, tilbyder Munken og Bønnen også friskpresset juicebar, lækker dansk is og brændte mandler.

Thim droppede tømrerfaget: I dag skræddersyr han kaffeoplevelser til nordjyderne

Dem med den gode kaffe

Chancerne er, at du har spottet Munken og Bønnens limegrønne kaffeknallerter og baristacykler i Aalborg centrum og omegn, men virksomheden tilbyder meget mere end det.

Du kan både booke deres service som privatperson til dit bryllup, konfirmation eller fødselsdag, og som virksomhed kan du få Thim og hans team ud til messer, festivaler og alverdens events.

Ja, selv virksomhedsbesøg er der plads til, hvis du synes dine medarbejdere har gjort en ekstra god indsats, og skal forkæles på arbejdspladsen med kaffe og croissants.

Især virksomheder er vilde med Munken og Bønnens skræddersyede kaffeoplevelser, hvor de kan få deres egen branding på både kaffebar og kaffekopper, men det der gør særligt indtryk på dem, er den ekstra mil Thim og hans baristaer går:

”Vores stande er gennem samarbejdet med Thim, blandt deltagerne på de årligt tilbagevendende konferencer, blevet kendt som Rambølls stand ’med den gode kaffe’.

Thim sørger for det hele fra planlægning til afvikling af eventet, og bidrager med god stemning og er meget serviceminded,” fortæller Andreas Østergaard Poulsen, Senior Market Manager fra Rambøll.

Spørger man Thim selv, ser han det som en naturlig del af sit arbejde at indgå i salgsteamet til diverse events og uddele brochurer såvel som kaffekopper.

Thim droppede tømrerfaget: I dag skræddersyr han kaffeoplevelser til nordjyderne

Kaffe med god samvittighed

Selvom der kan serveres juice og bagte goder som croissants og cookies, drejer Munken og Bønnens verden sig primært om kaffe – som navnet også indikerer.

Den gode kaffe bliver malet fra økologiske fairtrade bønner helt fra Guatemala; et land, der nyder stor anerkendelse blandt kaffeentusiaster verden rundt.

Fokusset på at servere kaffe af høj kvalitet, hvor kaffebøndernes arbejdsvilkår er fair, er vigtigt for Thim Munkholm, og skaffede ham bl.a. en invitation til Hjallerup Markeds nye satsning: En ”økologisk” gade med boder, der sælger lækre, økologiske produkter.

Et besøg, der blev vellykket afviklet i denne weekend.

Thim droppede tømrerfaget: I dag skræddersyr han kaffeoplevelser til nordjyderne

Vind én times kaffebar

Her hos MigogAalborg mener vi, at alle bør smage Munkens og Bønnens kaffe.

Derfor sætter vi én times kaffebar på højkant i samarbejde med virksomheden.

Deltag i konkurrencen på vores Facebook side og vind én times kaffebar til et valgfrit arrangement.

Du bestemmer helt selv om kaffebaren skal ud til bedstes fødselsdag, jeres bryllup eller om du gerne vil overraske dine ansatte med en ”fredagsbar”.

Læs mere om Munken og Bønnen her.

Del artikel

Andre læser også