Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kage, the og bobler: Kom til the-smagning hos Fru Ronne

Af Stine Kjølby Christensen

Efteråret har efterhånden indfundet sig i Aalborg, og de kolde drinks på Havnefronten skiftes ud med varme drikke på sofaen.

Er du typen, der er helt vild med the – men måske ikke har helt styr på, hvilken slags, der er din favorit – så har Fru Ronne i Reberbansgade nu det helt rigtige arrangement til dig.

Den 19. og 26. oktober kan du nemlig komme med til The Smagning i den hyggelige butik, hvor der er kager, lækkerier, the og bobler på menuen. Derudover får du selvfølgelig også 100 gram valgfri the med hjem.

“Der vil være mulighed for at smage 10 forskellige slags the – én variant, der er lavet rigtigt og en anden, der er lavet forkert.

Det er altid sjovt at se folks ansigter, når det går op for dem, hvor stor en forskel, der kan være,” fortæller indehaver af Fru Ronne, Charlotte Ottesen Christensen.

Kage, the og bobler: Kom til the-smagning hos Fru Ronne
Charlotte Ottesen Christensen, ejer af Fru Ronne

Masser af lækkerier

Fru Ronne er kendt og elsket som Aalborgs lille specialbutik, hvor der sælges alt fra kaffe og the til chokolade, keramik og trøfler.

På disse aftener i oktober bliver der mulighed for at dykke endnu længere ned i lækkerier og samtidig finde din nye favorit-the.

Arrangementet varer fra 18.30 til 21.00 og prisen er 299 kr. Der er plads til 12 personer hver aften efter først-til-mølle-princippet.

“Det går altid hurtigt med tilmeldingerne, så man skal være hurtig. Er man en personaleforening, så er det også muligt at booke en aften kun til ens egen gruppe,” siger Charlotte Ottesen Christensen.

Fru Ronne giver desuden 15 % rabat på køb af varer i butikken på the-aftenen.

Se hvordan du tilmelder dig her:

Del artikel

Andre læser også