Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stort medie: FC København er tæt på at hente Theo Sander

Af Stine Kjølby Christensen
Foto: AaB
Foto: AaB

Ifølge en fondsbørsmeddelelse fra mandag morgen ser det lige nu ud til, at den kun 18-årige målmand, Theo Sander, måske er på vej væk fra AaB.

AaB bekræfter, at de har modtaget et konkret bud på Theo Sander, der siden 2017 har været en del af den aalborgensiske fodboldklub.

Sander har taget vejen hele vejen fra AaB Akademiet og op til Superligaen og er trods sin unge alder allerede anerkendt som et målmandstalent, der også tidligere har været til prøvetræning i Juventus.

Nu skriver Ekstra Bladet så, at det er FC København, som har budt på den unge AaB-keeper.

Hemmelige forhandlinger

Forhandlingerne om et salg er i gang, men AaB understreger, at intet endnu er sikkert, og de vil heller ikke afsløre, hvilken klub det drejer sig om.

AaB er heller ikke tvunget til at oplyse klubben, men alt tyder altså på et stort skifte til de danske mestre.

Det giver god mening, at FCK er på jagt efter en ny ung dygtig målmand.

De har sagt farvel til reservekeeper Karl-Johan Johnsson, og deres nuværende førstemålmand Kamil Grabara kan være på vej til en større klub.

Ellers vil det også give fin mening, at Theo Sander står i skyggen af Grabara i en sæson og så vil være klar til at tage pladsen som førstemålmand fra næste sommer.

AaB skriver, at et muligt salg heller ikke vil påvirke forventningerne til årets resultat, som forventes at ligge i niveauet minus 35-45 millioner kroner.

Del artikel

Andre læser også