For første gang: Kom med på en helt unik sejlads til The Tall Ships Races


Når The Tall Ships Races går løs i Aalborg fra onsdag den 3. til søndag den 7. august 2022, kan du for første gang nogensinde komme med ombord under afslutnings-paraden Parade of Sail.
Afslutnings-paraden sker søndag den 7. august, når alle de smukke sejlskibe lægger fra kaj – med matroser i masterne, sejl sat og tudende horn fra skibene i festlig melodisk salut.
Kom med på picnic til søs
Det er på det hollandske sejlskib Oosterschelde, at du kan komme med til søs.
Den eksklusive sejltur er søndag kl. 13.00-15.00, og billetter koster 350 kr. per person. Der er 110 billetter at få fingrene i – efter først-til-mølle princippet.
Turen starter og slutter på havnefronten foran Musikken Hus. Du får altså en rundtur til søs med påstigning og afstigning samme sted.

Du køber de billetter, du ønsker. Og på dagen pakker du en picnickurv, som I nyder ombord på Oosterschelde. Arrangørerne – Aalborg Event – kalder det nemlig ‘en picnic til søs’.
Når I har nydt jeres madpakker under sejlturen, serverer besætningen kaffe og kage, som er inkluderet i billetprisen.
Skonnerten Oosterschelde
Skonnerten er bygget i 1918, altså under Første Verdenskrig. Bemandingen er 31 besætningsmedlemmer.
Når det hvide sejlskib er foldet helt ud, er det med hvide sejl fra stævnen og i alle tre master.
Oosterschelde blev gennemrenoveret i 1990’erne og har siden sejlet Jorden rundt. Skibet har sejlet på alle verdens have – bl.a. til Antarktis, Nordpolen, Australien og Afrika.
Billet til sejlturen med Oosterschelde under afslutnings-paraden kan du købe her.
Hvad: Sejl på det sejlskibet Oosterschelde under Parade of Sail, 350 kr.
Hvor: Start og slut på kajen ved Musikken Hus (Musikken Plads)
Hvornår: Søndag den 7. august kl. 13.00-15.00